Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Optimisterne indtager Rungsted.

Unge sejlere indtager Øresund i weekenden

Torm Junior Grandprix og DM sejles i Rungsted, Nivå og Vedbæk Havn med Optimist-A, B og C, 29’er, Zoom8, Laser Radial, FevaXL, Europa, Yngling og 420’er.

 

 

Af Troels Lykke |

I weekenden den 15. og 16. september inviterer Kongelig Dansk Yachtklub i samarbejde med Nivå og Vedbæk sejlklub til en af årets helt store ungdoms sejlsportsbegivenheder, hvor næsten alle ungdomsjolletyper vil være repræsenteret.

Alle interesserede er velkomne til at komme på havnen og følge med i de mange spændende aktiviteter på nærmeste hold.

Mød 700 ungdomssejlere, deres hjælpere og frivillige, der tilsammen får vil Rungsted, Vedbæk og Nivå havn til boble over med aktiviteter, både lørdag og søndag. Se jollerne og sejlerne. Alle vil få lejlighed til at se på og at stille spørgsmål.

Live TV og webcast

Følg med i begivenhederne på nærmeste hold. Med GPS sporing på jollerne og TV hold på vandet sender der live TV til de opsatte skærme på Rungsted Havn. Det vil også være muligt at følge begivenhederne på hjemmesiden www.youthregatta.dk 

Emil Wester, der er ungdomsleder i KDY Rungsted :

”Sejlsport er for alle – og vi vil gerne medvirke til, at endnu flere får kendskab til, hvilken fantastisk sport sejlsport er. Derfor har vi bestræbt os på at gøre netop dette stævne så publikumsvenligt som muligt.” 

”For sejlsport er meget mere end en sport. Det er i særdeleshed et positivt socialt fællesskab for hele familien.  Alene til dette arrangement bidrager mere end 120 engagerede forældre og frivillige. Uden deres enorme bistand ville det være umuligt at afvikle et stævne som dette,” siger Emil Wester.

Sailing College og Sportscollege

Mød Sailing College og Sportscollege, der er et gymnasialt tilbud til de sejlglade.

Sailing College er et uddannelsestilbud til de sejlsportsinteresserede unge, der ønsker at kombinere uddannelse og sejlsport på et højt niveau. Tilbuddet henvender sig til elever i 10 klasse, HF og gymnasium.

”Vores fokus er det gode og indholdsrige liv, så foruden sport og uddannelse lærer vi eleverne, hvordan man skal begå sig og markedsføre sig i en stadig mere professionel verden,” siger Thomas Thrane, rektor på NGG’s sportscollege.

"Jeg synes at det er utroligt inspirerende at samarbejde med de mange målbevidste unge og deres klubtrænere” slutter Thomas Thrane.

Deltagende jolletyper og klasser

Optimist-A, Optimist-sølvfelt og Optimist-C, 29’er, Zoom8, Laser Radial, FevaXL, Europa, Yngling, 420’er. Vær opmærksom på at 29’ere sejler ud fra Nivå og at Europa-joller sejler fra ud fra Vedbæk.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader