Gå til hoved-indhold
Brødrene Toft bør tage Årets Sejlsportspræstation. Foto: Christian Borch, sejlsport.dkKapsejlads
Brødrene Toft bør tage Årets Sejlsportspræstation. Foto: Christian Borch, sejlsport.dk

Minbaad.dk stemmer på Toft-brødrene i dag

KOMMENTAR. Snart tager jeg metroen ind til Nyhavn og møder andre journalister og stemmer. Mit valg til Årets Sejlsportspræstation går til de gæve Toft-brødre, der desværre fik nok af elitesport.

Af Troels Lykke |

Sejlerne har talt. Nu er det journalisternes tur, sammen med Dansk Sejlunion og Bella Center, der står bag prisen.

Jeg sidder på en café på Frederiksberg og nyder en latte i en lænestol. Det blæser og om lidt tager jeg metroen ind til Nyhavn, hvor vi journalister mødes til en frokost, hvorefter der stemmes.

Jeg har aldrig været i tvivl om hvor jeg skulle sætte stemmen. Først troede jeg det var Carbon3 jeg skulle stemme på, som Årets Sejlsportspræstation.

De byggede og designede en ny båd og sejlede rundt om Sjælland og lavede ny rekord i BådNyts sølvspiler.

Den slags skal belønnes. Men jeg tror det bliver stemmespild at gå den vej i dag, de andre danske journalister kender ikke Carbon3 - selvom de har været en del i TV 2. Samtidig syntes jeg det er endnu flottere at tage to bronze-medaljer i den olympiske 49er.

Jeg har i januar talt med den 26-årige gast Simon Toft, der bor i Aarhus, hvor den to år ældre rorsmand Emil også bor. Jeg har fået forklaringen om, at deres blog holder. De har ganske enkelt mistet lysten.

Og de vil ikke give hverken Jonas Warrer eller sportschef Thomas Jacobsen skylden for at de stopper, selvom Jonas beskyldte dem offentlig for at lyve om protesten som Warrer og Hansen tabte og som sportschef Thomas Jacobsen var meget imod.

- Troels, hvordan fanden kan du tro, at andre mennesker kan holde os fra at gå efter at sejle OL, det er helt vores egen motivation, der styrer det, sagde en harmdirrende Simon Toft, der ringede en aften jeg sad på et hotel på Mallorca.

Vi talte i 40 mintter og jeg fik hele forklaringen og det skinnede igennem, at de i deres elitekarriere havde et mindreværdskompleks overfor mange af de andre dygtige 49ere og måske er de aldrig blevet regnet for noget, heller ikke af pressen og af andre, ikke engang da de sejlede EM-bronze hjem i Finland.

Men da de gentog kunststykket i Perth ved VM, med endnu en bronze, lukkede de munden på kritikkerne og mindreværdskomplekset forsvandt og de stoppede, da de førte verdensranglisten.

Et sandt paradoks, men lysten er der ikke mere og det må vi respektere, selvom de i 2011 havde evnen og viljen til medaljerne. 

Nu skal de hædres for deres præstation i 2011. Jeg stemmer på dem i dag, også selvom de ikke stiller op til OL 2012, som sportschef og Team Danmark håber de gør.

Troels Lykke

Motor
content-loader
content-loader
content-loader