Sådan virker mobilt internet på vandet
Dækningen med mobilt bredbånd bliver konstant bedre, så man lettere kan bruge det til søs, lyder det fra Jakob Pedersen fra bredbaandsmatch.dk i Aarhus.
Det kan være praktisk at være på nettet, så man kan holde øje med vind og vejr, mens man er ude at sejle.
Det kan dog i forvejen være svært at gennemskue dækningskortene, og det gør det ikke bedre, at man sætter kursen mod havet.
3's dækning
3 har dog et særligt dækningskort for dækningen på havet, så du med nogenlunde sikkerhed ved, at oplysningerne er til at stole på. Det fortæller Jakob Pedersen fra bredbaandsmatch.dk, der har sat sig ind i hvordan sejlernes muligheder for internet er til søs.
Når du er på 3’s dækningskort klikker du i nederste højre hjørne på ”dækning til vands”, og så vil du se dækningen på vandet, hvor der i beregningerne er taget højde for de ting, der påvirker signalet på havet.
Telenor, Telia og TDC
Telenors dækningskort viser også dækningen på havet, og her behøver du ikke gøre noget særligt, for at få informationerne frem. Hos TDC og Telia kan du til gengæld ikke se dækningen på havet.
Dækningskortene er dog ikke fuldt ud pålidelige, og derfor vil du ofte opleve, at hastigheden er lavere, end dækningskortene lover. Fortæller Jakob Pedersen.
Hvis du køber dit mobile bredbånd via internettet, har du dog altid 14 dages fortrydelsesret, så bestiller du op til en tur på havet, kan du undersøge hvor god dækningen er under sejlturen, og opsige abonnementet og få dine penge tilbage, hvis det ikke lever op til dine forventninger.
Generelt vil du opleve dårligere og dårligere dækning, jo længere væk fra kysten du kommer.
I nogle områder, kan du sejle flere kilometer væk fra kysten, før dækningen bliver dårligere, mens du andre steder vil have dårlig dækning allerede i havneområdet.
5-10 km fra kyst er ofte et problem
Er du længere væk fra kysten end 5-10 kilometer, vil du næsten altid opleve dårlig dækning med mobilt bredbånd.
Mobilt bredbånd kommer via et USB-stik, og kræver derfor i sig selv ikke et stik til strøm, hvilket din bærbare computer naturligvis gør, hvis den skal være tændt i længere tid, end den kan holde batteri.
Ude i havnene
Hvis du kun vil bruge internet i havnen, er det også værd at undersøge, om der er et WIFI-netværk i havneområdet.
Flere havne har deres eget netværk, der både kan være gratis eller koste penge at bruge, men det er meget forskelligt, hvilken løsning de enkelte havne eventuelt har.
I nogle havne har TDC et hotspot, som alle kan få adgang til – også selv om du ikke er kunde hos TDC. For TDC-kunder med mobilt bredbånd er det dog gratis, mens andre må betale 29 kroner for 5 timers adgang.
Links
Se 3’s dækningskort:
www.3.dk/Privat/mobil/Daekning/
Se Telenorsdækningskort:
Læs mere om mobilt bredbånd på havet: