Netreklamer vokser igen - nu med 10 procent i år
I forhold til 2011 bruger virksomheder igen flere penge på netreklamer. - Det giver os mod på mere udvikling, siger bestyrelsesformand på minbad.dk. Store dagblade viser til gengæld tocifrede tab.
Vi kan nu mærke at flere og flere, selv store etablerede virksomheder, har fået øje på minbaad.dk, der hver dag leverer nyheder til sejlere.
Og det er er helt i tråd med tendensen om at netreklamer vokser. For ifølge Berlingske Business Media, peger vækstpilen op.
Således forventer Institut for Reklame- og Mediestatistik (IRM) med hjælp fra den danske markedsanalytiker Ole E. Andersen, at netreklamer vil vokse med 10 procent i år, set i forhold til sidste år.
Minbaad.dks bestyrelsesformand: Mod på mere udvikling
Om den udvikling, siger bestyrelsesformand på minbaad.dk, Morten Lorenzen:
- Det er altid dejligt at blive officielt bekræftet i en trend, som vi har set på vores rendyrkede internet site minbaad.dk igennem længere tid. Det giver os mod på at udvikle vores platforme yderligere, og forhåbentlig kan andre, lidt konservative annoncører i bådbranchen, også se værdien i at flytte flere af sine annonce kroner fra den gamle verden over til den nye.
Samlet set peger vækstpilen ned for det danske mediemarked, hvor TV og dagblade oplever fald i annonceindtægterne fra ni til over 20 procent.
Det forventes at reklameomsætningen her hjemme vil lande på 14,9 mia. kroner, hvilket er et minus på 4,9 procent i forhold til 2011.