Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

37-årig kajak-sejler død efter Svane-angreb

Svaner kan være nogle aggressive dyr, men at de ligefrem er livsfarlige, kommer nok bag på de fleste.

Af Troels Lykke |

I USA beskylder politiet lige nu en svane for at have forårsaget en drukneulykke i Chicago. Det skriver ABC News.

Offeret, den 37-årige Anthony Hensley, befandt sig lørdag morgen på en sø i sin kajak, da han pludselig blev angrebet så kraftigt af en svane, at han faldt i vandet og druknede.

På papiret er han ellers lidt af en svaneekspert, eftersom han arbejdede for et firma, der bruger svaner og hunde til at holde uønskede gæs væk.

Men da han denne gang skulle tilse firmaets svaner, endte det galt. Hensley kæmpede for at komme op af vandet, men svanen blev ved med at angribe ham, og han havde ikke sin redningsvest på, forklarer politiet.

Kilde: Avisen.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader