Gå til hoved-indhold
Hr. Møller under sejlads i september sidste år. Båden var en standardudgave til 50-60 mio. kroner. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Hr. Møller under sejlads i september sidste år. Båden var en standardudgave til 50-60 mio. kroner. Foto: Troels Lykke

Tidligere gast: Hr. Møller var en fintfølende rorsmand

Det siger tidligere ansat på KLEM-bådene, Peter Thagaard Olesen til minbaad.dk. Han sejlede Swan 60 og X-73 med Mærsk Mc-Kinney Møller fra 2000 til 2003.

Af Troels Lykke |

Mærsk Mc-Kinney Møller fra KDY var en temmelig habil sejler og turen gik tit rundt om Ven, hvor der undervejs blev set på skibe, kunne alle se under sejlads på Øresund.

Det blev også sejlads til den norske Vestkyst og til Nysted på Lolland i Swan 60 og X-73, forklarer sejleren Peter Thagaard Olesen, der sejlede med fra 2000 til 2003.

Finfølende rorsmand

Minbaad.dk har fået en reaktion fra sejleren Peter Thagaard Olesen, der lige nu bor i Perth, Australien.

- Mine dybfølte tanker går til familien. Hr. Møller var en aktiv og god sejler, som jeg har lært meget af. Hr. Møller var en erfaren og fintfølende rorsmand på sejlbåde fra 60 til 80 fod. Skulle der laves noget på dækket eller i riggen, var jeg mest tryg med hr. Møller ved roret. Jeg holdt meget af hr. Møller som menneske. Ære være hans minde, siger Peter Thagaad Olesen.

Ifølge vores øvrige oplysninger var hr. Møller utroligt godt inde i sagerne på båden og han kunne derfor tydeligt mærke, hvis en båd ikke sejlede godt nok. Samtidig udviste han stor respekt for andre sejleres viden.

Står i mørk hal i Svendborg

Moses Løvstad sejlede med hr. Møller på Swan 82eren, men han ønsker ikke at udtale til sig pressen, da han stadig er på kontrakt, forklarer han til minbaad.dk.

Swan 82eren, KLEMVIII står i øvrigt i en mørk hal i Svendborg oplyser TV2 i dag overfor minbaad.dk, Walsteds Baadeværft på Thurø har i øvrigt ansvaret for klargøringen.

Spørgsmålet er nu om båden skal sælges eller om familien fortsætter med at sejle i båden, som der er tradition for i familien.

Billedserie med KLEMVIII

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader