Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Der er masser af stande på land. Foto: Lykke
Kort Nyt
Michael Floor stiller med 16 nye både.
Kort Nyt
Dirch Petersen udstiller Hanse-både.
Kort Nyt
Se de nye B/one både.
Kort Nyt
Kort Nyt

Flydende bådudstilling i Egå lige nu - 35 nye både

Hvis ikke vi udstiller så sælger vi ikke, siger Bavaria og Dufour-forhandler Michael Floor, der med Egå Sejlklub står bag Flydende Bådmesse, der kører i dag og i morgen. Interview og fotos.

Af Troels Lykke, Egå |

Sejlsæsonen er snart på hæld, men der er stadig mulighed for at se på både på Flydende Bådmesse i Egå Havn i denne weekend.

Og måske kan du købe en billig båd, for det er nu, at de store værfter giver rabatter til de danske forhandlere. I hvert fald hos Risbjerg, der importerer Beneteau-sejl og motorbåde.

-Frem til december får vi støtte fra Beneteau (verdens største lystbådværft, red.) og det betyder at der er op til ti procents rabat på nye både til kunderne. Nu holder Beneteau ferie, men fra september af er der bedre kapacitet på værftet, nogle bådtyper kan først leveres til foråret, andre kan vi levere nu, siger Søren Risbjerg, der udstiller ni sejl- og motorbåde under den flydende bådudstilling i smilets by.

35 nye både

I alt udstilles 35 forskellige sejl- og motorbåde, der også tæller Najad, Bavaria, Hanse, Nord West, Faurby, Greenline, Dufour, Yamaha-vandscootere og mange andre. Flere af bådene har danmarkspremiere, fx Bavaria Vision 46, B/one og Dufour 36. Brugte både vil også kunne ses i havnen.

Dertil kommer et hav af udstillere på land, hvor Danmarks største marinegrossist, Palby Marine fra Kolding, bliver den dominerende, men også Garmin og Raymarine kommer med de sidste nye kortplottere.

Den nye trend til søs, Stand Up Padle, SUP, vil man også kunne teste på et usikkert bræt og der bliver matchrace i den nye B/one.

Det er Egå Sejlklub, der står bag salg af is og pølser. Sidste år var dog ikke den store gourmetoplevelse.

6.000 besøgende

Sidste år blev det anslået fra flere steder, at 6000 personer besøgte Flydende Bådmesse, der kørte for første gang i Egå. Initiativtager til udstillingen, Michael Floor fra Floor Marine, siger om udstillingen:

-Flydende bådudstilling er godt for de besøgende, for der får de set bådene i deres rette element og efter udstillingen er der mulighed for prøvesejladser. Vi vil jo have gang i ordrebøgerne og derfor laver udstillingen og store dele af bådbranchen bakker os op. Og vi har gratis adgang så der kommer flest muligt ind og ser udstillingen.

Bedre i år

Om bådsalget lyder det en anelse mere optimistisk end for et år siden.

-Vi kommer da op ad bakken, men der er mere gang i hjulene nu, end i 2011. Vi er her så kort tid på jorden, så man skal ikke spare sig ihjel, så jeg fornemmer at sejlerne vil købe flere både igen, siger Michael Floor til minbaad.dk. Han udstiller 16 nye  Dufour, Greenline og Bavaria-både i Egå, plus brugte både. 

Og måske er turen kommet til bådsalget, som det for nylig er set med et stigende salg af sommerhuse.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader