470-kvinder sikrer langt om længe billet til OL
Henriette Koch og Lene Sommer, der har manglet resultaterne, kan nu endelig forberede sig til OL efter de er på 6. plads ved VM i Barcelona.
Så lykkedes det for de danske 470-piger Henriette Koch og Lene Sommer. Langt om længe kan man roligt sige.
OL har længe været målet og med en stabil serie under VM, der lige nu sejles i Barcelona, sikrede de som den første nation en af de resterende OL-nationspladser. Det bliver 470-pigernes første deltagelse ved OL.
Efter flere topresultater er danskerne rykket frem på den samlede 6. plads inden dagens to planlagte VM-sejladser og lørdagens Medal Race.
Meget kan ske endnu understregede Henriette Koch efter gårsdagens sejladser, mens besætningen kunne glæde sig over at være tilbage i den internationale top. Det skriver Sejlunionen til pressen.
Henriette Koch og Lene Sommer er endnu ikke officielt udtaget til OL, men vil af Dansk Sejlunions sportschef Thomas Jacobsen efter VM blive anbefalet til DIF som OL-deltager.
470 VM kan følges på den officielle hjemmeside
Resultat 470 VM kvinder - 10 sejladser
1. Hannah Mills/Saskia Clark - GBR 118
2. Lisa Westerhof/Lobke Berkhout - NED 11
3. Jo Aleh/Polly Powrie - NZL 75
4. Camille Lecointre/Mathilde Geron - FRA 9
5. Ingrid Petitjean/Nadege Douroux - FRA 4
6. Henriette Koch/Lene Sommer - DEN 143
7. Ai Kondo/Wakako Tabata - JPN 1
8. Martine Grael/Isabel Swan - BRA 187
9. Gil Cohen/Vered Bouskila - ISR 311
10. Kathrin Kadelbach/Friederike Belcher - GER 21