Camp til unge på Hou Maritime Idrætsefterskole
Hou Maritime Idrætsefterskole holder med Hou matchrace center og Dansk Sejlunion en sejlercamp fra 2. – 5. juli for de 13-16 årige.
Hou Maritime Idrætsefterskole breder hele paletten ud og tilbyder 4 tempofyldte og inspirerende dage propfyldt med aktiviteter.
- Der sejles i J80`ere, Mini 12`ere, Svendborg Seniorer, joller, kajakker og surfboards. Ikke to dage bliver ens, lover campleder Martin Rise.
Hvad gør sejlercampen på HMI speciel?
- HMI afholder 2 forskellige camps på samme tidspunkt. Det betyder, at der er lagt op til masser af aktivitet, fællesskab & super stemning blandt de mange deltagere
- HMI har nogle fantastiske rammer, bl.a. nabo til stranden, sportshal med både klatrevæg og fitnessrum og ikke mindst masser af plads og udenomsarealer til et utal af aktiviteter lige fra basket til afslapning i hængekøjen.
- Sejlercampen tilbyder masser af sjove og forskelligartede sejladsoplevelser, bl.a. matchrace cup, forhindringsløb på vandet og en hektisk tur på bananen
Ønsker du yderligere information om HMI og Hou matchrace centers camp, er du velkommen til at kontakte Martin Rise på mrc@houmi.dk eller på mobil 2028 6937.