Gå til hoved-indhold
Sejl
Kirke er klar til Miami og Atlanten

Martin Kirketerp er klar til VOR igen

Et godt team kendes på deres reserver. Team Sanya har igen brug for assistance, og nu er Martin på crewlisten til dagens inport race i Miami og på turen over Atlanten, der starter søndag.

Af Morten Lorenzen |

Team Sanya vågnede op til en forskrækkelse her til morgen, da 40 årige Jered Henderson fra New Zealand måtte gå i land efter råd fra lægen.

Skipper Mike Sanderson var hurtig til at hive Martin Kirketerp ind i race-crewet igen. 

Martin var i fuld gang med sine sædvanlige shore-crew opgaver, heriblandt dykning og klargøring af systemerne.

Martin er nu klar til inport race i Miami og til det spændende race over Atlanten. 

I New Zealand måtte Martin også træde til med endnu kortere varsel, da Ryan Houston blev syg lige før inport starten i Auckland. 

Efter en flot indsats på inport racet i Auckland, gik Martin spændt ind til starten på Sydhavs turen, hvor Sanya desværre måtte udgå ret tidligt. Så det aldrig blev en rigtig god debut for Martin på et Volvo Ocean Race ben.

Nu får Martin altså chancen igen, og er helt klar til at gribe den og yde sit bedste. 

"Du må gøre hvad du bliver bedt om. Nu skal jeg ikke koncentrere mig om shore-crew arbejdet, men istedet om race opgaverne. Jeg er klar til at race" lyder det fra altid positive Martin Kirketerp.

Følg Kirke og VOR på dette link

Motor
content-loader
content-loader
content-loader