Gå til hoved-indhold
To vinger a 13 meter er anbragt oven på et langt tyndt skrog, og vingerne er sat sammen i en 90-graders vinkel og kan vippe fra side til side.Kapsejlads
To vinger a 13 meter er anbragt oven på et langt tyndt skrog, og vingerne er sat sammen i en 90-graders vinkel og kan vippe fra side til side.

Vil slå verdensrekord med fart på 120 km/t

Med et nyt design vil skotsk båddesigner, Tim Clarke, opnå hastigheder på over 120 km/t. Surfer har hidtil verdensredkord på 103 km/t.

Af Troels Lykke |

Verney Yachts og Tim Clarke vil slå hastighedsrekorden til havs, der er sat af kitesurferen Rob Douglas, der har surfet med 103 km/t.

For sejlbåde er rekorden på 95 km/t, som blev sat af den franske båd L’Hydrocoptére.

Tim Clarke har gransket designet af L’Hydrocoptére og konkurrenten Vestas Sailrocket og fundet plads til så mange forbedringer, at han er overbevist om at snuppe rekorden. Derfor begyndte han designet af båden V-44 Albatross. Det skriver ing.dk.

Eksisterer kun på computer

V-44 Albatross eksisterer endnu kun i en computer, og designere fra Verney Yachts har brugt utallige timer på at teste alt fra aerodynamik, strukturændringer, vindpåvirkninger og bæreevne i 3D-computermodeller og virtualiseringsprogrammer.

Designerne har blandt andet brugt SolidWorks til 3D-modelleringen og simuleringsprogrammet Abaqus FEA.

Vipper sejlet under vending

Ligesom BMW Oracle er de klassiske sejl skiftet ud med vinger på V-44 Albatross.

To vinger a 13 meter er anbragt oven på et langt tyndt skrog, og vingerne er sat sammen i en 90-graders vinkel og kan vippe fra side til side.

Under sejlads bliver vingerne skubbet til den ene side, så en ene vinge står lodret, mens den anden ligger vandret og hviler på vandet på en ponton.

I modsætning til konkurrenten Vestas Sailrocket kan V-44 Albatross skifte retning og få vinden ind fra den modsatte side og sejle videre.

Kilde: Ingeniøren

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader