Gå til hoved-indhold
Danskerne ligger i top, her fører brd. Bjørnholt. Foto: Rasmus AntoftBlogs
Danskerne ligger i top, her fører brd. Bjørnholt. Foto: Rasmus Antoft

Hobie-sejlere banker rusten af på Mallorca

Minbaad.dks Rasmus Antoft har været på Mallorca og sejle Hobie 16 med anden dansk besætning. Læs blog om seriøs træning og afslapning

Af Rasmus Antoft |

Efter lidt transport til Hamborg lufthavn var vi klar til at flyve til sydligere himmelstrøg. At rejse med gode venner er altid hyggeligt, det gør bare transport tiden kortere samt sjovere. 

Efter knap tre timer i luften landede vi sikkert i Palma de Mallorca lufthavn. Døren til flyet åbnede og vi steg ud, og ramte muren. 

Temperaturen vi kom til var lidt noget andet end den vi efterlod derhjemme, skønt. Vi kørte herefter i vores udlejede bil fra lufthavnen til byen Port de Pollenca. Hvor vi også skulle sejle.

Flotte forhold

Bugten som vi sejlede på havde den flotteste turkis blå farve og var omkranset af høje golde bjerge. Det gjorde at vindforholdene var yderst varierende. Fordelene ændrede sig hurtigt på banen og vi havde da også alt slags vejr. Lige fra vindstille vakuum til kraftig vind med gode bølger

Der rigges til selvom vinden ikke er kommet endnu. Foto: Rasmus Antoft

Mange dobbelt EM vinder var træner

Vi blev coachet af den tyske Hobie 16 Specialist, Detlef Mohr som har vundet Hobiecat 16 EM hele 11 gange. Vore fokus lå på at forbedre manøvrerne da man kan vinde meget på det i katamaraner samt generel boathandling.

Derudover gav han inputs til trim og katamaran taktik. Noget som mange danske trænere desværre ikke har erfaring med. 

Vores konkurrenter på lejren har været 10 af de bedste besætninger fra Tyskland. Det var en blandet skare af ungdomssejlere, piger og familiefædre. Ja, familiefædre du læste rigtigt. Selvom de er oppe i alderen kan har de et niveau som gør at de kan sejle fra de fleste. Det skyldes at flere af dem har sejlet båden i mere end 20 år. Derfor kender de alle de gyldne trim muligheder som os unge hverken har hørt om eller prøvet. 

Seriøs sejlads… Og afslapning

Deres holdning til træning er også noget anderledes. Når man tager på vandet er det for at sejle, og så sejles der 100 % seriøst. Træningen er effektiv og man yder sit maks i den tid man er på vandet. Når så man kommer til land, så hygger og joker man.

For Tyskernes vedkommende kunne der om hen på eftermiddagen godt ryge en øl eller to ned men selvom det er let at blive fanget af stemningen formåede vi at holde et meget seriøst niveau med løb om morgenen og fysisk træning efter sejladserne

Vi er nu kommet hjem med mange gode fif i rygsækken så nu er vi bedre rustet til sommerens stævner i ind- og udland!

Motor
content-loader
content-loader
content-loader