Gå til hoved-indhold
Udstyr
Sejlene bliver vasket i USA.

Ny måde at vaske sejl og presenninger på - VacuWasch

Hvor andre bruger børster eller skrubber anvender VacuWash en skånsom vakuum-indsugning af rensemidler, fortæller Lars Ive fra VacuWasch. Se før og efter fotos, samt priser.

Af Troels Lykke |

Hvis du er træt af at se på dine brugte sejl og presenninger, fordi der er mug og andre områder med snavs, og rigtigt godt kunne tænke dig, at se dem pæne og rene, næsten som da de var nye.

Ja, så har du muligheden, fordi vi introducerer Vacuwash på det europæiske marked, fortæller Lars Ive, tidligere direktør hos North Sails.

Han fortæller videre: 

Så nu er der rent faktisk en mulighed for at du kan give dine sejl et andet liv, ikke faconmæssigt men på udseendet – og det betyder jo en del, at sætte sine sejl eller presenning, og det hel ser rimeligt pænt ud.

Markedets førende vask

VacuWash er markedets førende vaske teknologi til rengøring af såvel vævet som lamineret materiale.

Hvor andre bruger mekaniske virkemidler såsom børster eller skrubber anvender Vacu Wash en skånsom metode baseret på vakuum indsugning af rensemidler.

Denne metode sikrer, at sejlet ikke alene rengøres på begge sider, men også duglagene inde i forstærkninger etc. rengøres.

Samtidig er metoden meget miljørigtig, fordi rensevæsken føres tilbage i en beholder og genbruges igen og igen. Der sker altså ikke noget udskylning af rensemiddel fra processen.

Beskyt dugen

Hvis du efter en Vacu Wash giver dit sejl en overfladebehandling – SailKote Plus – sikrer du at sejler bevarer sin modstandsdygtighed mod fremtidig mug og snavs. Lidt som en bil får en voksbehandling efter en vask, hvis man vil rigtig god ved sin lak.

Hvis du synes at dit sejl kunne trænge til en rengøring, så tag en snak med din sejlmager – han kender til Vacu Wash og kan rådgive dig bedst mulig med behandlingsomfang og pris. Metoden er gennemprøvet og har gået sin sejrsgang i Amerika igennem mange år.

Det koster det

Minbaad.dk har netop spurgt hvad det koster at vaske sit sejl gennem VacuWasch.

Lars Ive forklarer:

- Det koster 69 kr. kvadratmeteren med moms, og skal man efterfølgende have det behandlet med Sail Kote PLus som beskyttelse, mod fremtidig mug og snavs, koster det yderligere 125 kr. per kvadratmeter.

- Så et 20 kvadratmeter sejl koster altså 1.380 kr at få vasket og 2.500 kr. at få efterbehandlet - men så står man også med et flot "nyt" sejl. Faconen i sejlet kan vi jo ikke gøre noget ved - men det visuelle er super flot, siger Ive.

Man skal kontakte den lokale sejlmager og høre hvordan du kan få vasket sejlene. Man skal aflevere sejlene inden 20. december, hvis du vil have dit sejl klar til starten af den nye sæson. Vasken foregår nemlig i Greenland, USA.

Sådan ser sejlet ud før det blev sendt til USA og vasket.

Og sådan ser det ud efter vask.

Hvis du vil vide mere, så kig forbi www.vacuwash.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader