Claus Rønnow: Det er OK at bruge sin motor

Tiden og udviklingen har gjort, at de fleste sejlbåde har motor – enten indenbords eller udenbords. 

Det har betydet, at vi er blevet lidt mere uafhængige af vind, især når der ikke rigtig er noget af den. Det har også gjort det lidt nemmere at manøvrere i de tætpakkede feriehavne, hvilket kan være rart, da mange af de nyere marinaer ikke altid har særlig god plads mellem broerne til sejlads for sejl. 

Havnebyggeri er meget kostbart, og man vil jo gerne udnytte arealet til flest mulige pladser.

Måske har det også lidt at gøre med, at vi gerne selv vil bestemme, hvornår vi skal være hjemme igen. Vi har alle prøvet, på en lille aftentur, at ligge den halve nat før der kom en stribe luft, vi kunne løbe hjem på.

Modstrøm

Vi kan også mange steder komme ud for modstrøm, som løber så kraftigt, at motoren kan være rar at have når vi skal forcere et særligt strømfyldt stræk på vores rute. 

Vi kan altid have behov for at lære. Her kan vi ”gardin-sejlere” lære noget af motorbådsfolkene. På fladt vand og i vindstille er der ikke de store udfordringer i at sejle for motor.

Anderledes forholder det sig i frisk luft eller i sø. En sejlbåd har det som bekendt bedst, når den støttes af sine sejl.

Den har det med at blive lidt ”hoppegynge” i sø, hvor man kan komme ud for at skroget arbejder i overfladebølgerne, mens kølen har fat i lidt dybereliggende dønning. Det kan undertiden føles som en lidt underlig proptrækker-rullende fornemmelse. 

Det kan være en god ting at lade storsejlet stå (evt. rebet) og så holde en skærende kurs på søen i stedet for at banke løs i direkte modsø.

Motorbådsfolk som kender deres båd ses ofte skære søen på denne måde, hvor de med nedsat fart bedre klarer søgangen og får behageligere sejlads. Vi kan stadig se fiskekuttere med et lille permanent støttesejl. Ingen tvivl om, at det har en god virkning i sø.

I vores egen båd er vi ”slemme” til at bruge vores motor for lidt. Vi nyder at sejle for sejl – også i ganske let luft, men det har selvfølgelig sin pris.

Ofte sent hjem

Vi kommer ofte sent frem, men har som regel haft dejlig sejlads, hvor vi har nydt stilheden og roen undervejs. Det spiller dog også en rolle, at vi som pensionerede kan tillade os at gøre det, da vi sjældent skal være hjemme til en bestemt tid.

Bevares – vi er glade for vores motor og ville nødig undvære den. Vi gør, hvad vi kan for at holde den velpasset og serviceret.

Den er ved sin blotte tilstedeværelse med til at give en frihed vi ikke ville have, hvis vi hele tiden skulle tænke alene i vind og strøm.

Alligevel bliver vi jævnligt – dog kærligt – skældt ud af vores klubkammerat Kurt, som sejler motorbåd. ”Er du ikke klar over, at en motor skal bruges?” spørger han. ”Den har slet ikke godt af altid at stå stille. Den skal arbejde, skal den, hvis den skal blive ved med at leve”.

Det tænker vi så på, hver gang vi starter den.