Gå til hoved-indhold
God stemning mellem Dometic Denmark A/S og Watski A/S ses her.Kort Nyt
God stemning mellem Dometic Denmark A/S og Watski A/S ses her.

Mere effektivt salg hos Dometic og Watski

En sælger - to kasketter. Dometic Denmark A/S og Watski A/S, går nu sammen om det opsøgende salgsarbejde på Sjælland.

Af Troels Lykke |

Marinebutikkerne må affinde sig med – og afsætte tid i kalenderen til - at de jævnligt bliver besøgt af sælgere med varekataloger under armen indeholdende de seneste slagtilbud.     

Men nu kan marinebutikkerne se frem til en effektivisering af salgsfremstødene.  

I et forsøg på at imødekomme den almindelige travlhed i butikkerne - og samtidig yde en mere koordineret salgsindsats - går to af de store importører inden for udstyr og tilbehør til marinebranchen, Dometic Denmark A/S og Watski A/S, nu sammen om det opsøgende salgsarbejde.

Gået sammen om én sælger

Fra og med 1. april kører de med fælles sælger på Sjælland.  

-Vi ved af erfaring, at det ude i butikkerne kan være sin sag at klemme en sælger ind i et i forvejen presset dagsprogram, hvor administration og dialog med kunderne også skal passes. Derfor er vi gået sammen om en sælger, der så til gengæld møder op i butikkerne med specialviden og et bredtfavnende katalog, siger Per Flensted, direktør i Dometic Danmark A/S.

Erfaren sælger i søen

Mens Watski ønsker at styrke synligheden af deres stærke marineprogram på det sjællandske marked, er det Dometics ambition at satse endnu mere på marinemarkedet. 

-Vi drøftede ideen på årets bådudstilling i Bella-Centeret, og da Dometic i forvejen råder over en erfaren sælger, Steen Mandsberg, med indgående kendskab til marinebranchen, var det helt oplagt at søsætte et samarbejde, siger Anders Jessen, direktør i Watski. 

Steen Mandsberg er specialist i udstyr

Dometic-direktøren supplerer: 

-Steen Mandsberg har i en årrække haft salg over hele landet og er specialist inden for alskens former for bådudstyr. Så det er en erfaren sælger, som vi så at sige sætter i søen. En mand, som både kender til hverdagen ude i butikkerne og varerne i katalogerne.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader