Gå til hoved-indhold
Udstyr
Havneguiden kan fx finde de ti nærmeste havne, baseret på din nuværende position.

App: Sejlnet lancerer havneguide til android og iPhone

Sejlnet har lanceret en ny dansk app med adgang til havneguide, grupper og foto upload. - Den er gratis og er uden reklamer, siger sejlnet.dks Allan Lavridsen.

Af Troels Lykke |

App'en er gratis og er uden reklamer, og kræver kun man er sejlnetbruger, hvis man vil skrive eller uploade billeder. En sejlnet konto er også gratis.

Havneguiden kan finde de ti nærmeste havne, baseret på din nuværende position, og præsenterer dem på et kort eller en liste efter eget valg.

Efter wikiprincip

Sejlnets havneguide vedligeholdes efter det man kalder et wikiprincip – det vil sige, at en givens havns brugere og havnefoged selv kan foreslå rettelser.
Revisionerne kontrolleres af en Sejlnet admin, før de udgives.

”Det er vores indtryk, at danske sejlere har taget idéen om at hjælpe gæstesejlere til sig, og vi kan se at brugen af vores havneguide er vokset voldsomt i 2012. Derfor synes vi, det var naturligt at give adgang til denne data, der hvor man skal bruge den - nemlig på vandet” siger Allan Lavridsen
fra sejlnet.dk, som har stået for projektes udførelse.

Grupper

App'en indeholder også adgang til at benytte sejlnets grupper, så ingen sejlere skal mangle tips og råd. Eksempelvis er den populære ”Gør-det-selv-gruppe” et godt sted at søge råd blandt andre sejlere, når problemerne melder sig midt på sommerens togt.

Geotagget galleri

Endelig er det mulig at uploade billeder til et stort Danmarkskort med positionsangivelse. Idéen er, at man på sigt vil kunne se et givent område allerede, inden man ankommer - idet alle billeder er geotaggede med længde- og breddegrad.

”Der er masser af idéer på bordet til næste version af Sejlnets app. Lige nu er vi fokuseret på at sikre Sejlnets brugere stabil og gratis adgang til den information, man skal bruge på vandet. Ingen af vores tiltag skal dog ses som en erstatning for papirkort og officiel dokumentation, men som et supplement lavet af dem, der kender forholdene bedst – nemlig de lokale sejlere”, slutter Allan.

Kan hentes her

Android brugere kan hente app'en her

iPhone brugere kan hente her

Eller søg efter ”sejlnet” i telefonens app butik.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader