Gå til hoved-indhold
'Til Sailing-Connect er tilknyttet VISA sejler-kort med en lang række købs- og kredit-faciliteter.Kort Nyt
Til Sailing-Connect er tilknyttet VISA sejler-kort med en lang række købs- og kredit-faciliteter.

Sailing-Connect – Danmarks nye sejlerplatform

På Både i Bella søsættes Sailing-Connect – et helt nyt og epokegørende koncept til glæde for alle danske sejlere. Visionen er at samle alle aktører indenfor bådlivet til fælles fordel for alle parter.

Af Troels Lykke |

Efter tre års udvikling søsættes nu Sailing-Connect med hjemmesiden "sailing-connect.com" og et tilknyttet VISA sejler-kort med en lang række købs- og kredit-faciliteter. 

Sailing-Connect’s ambition er at gøre livet lettere for sejlerne ved at kunne levere de bedste maritime tilbud og maritime services, give mulighed for enkelt at finansiere større maritime indkøb og løbende udgifter, og tilbyde helt nye muligheder for interaktion sejlerne imellem på den sociale medieplatform.

Også til landets sejl- og motorbådsklubber

Sailing-Connect henvender sig også til landets sejl- og motorbådsklubber med tilbud om, at sejler-kortet kan være klubbens medlemskort. 

Desuden tilbydes klubberne fordelagtige økonomi-løsninger, som kan lette den enkelte klubs administration.

Grundlaget for at skabe Sailing-Connect er tætte relationer mellem de aktører, der er knyttet til sejlsporten – nemlig Dansk Sejlunion, sejl- og motorbådsklubber, havne og maritime virksomheder.

Sailing-Connect har allerede indgået aftale med Dansk Sejlunion, flere sejlklubber og en række kerne-virksomheder og er i dialog med landets lystbådehavne. 

I løbet af den kommende sæson vil kredsen af tilknyttede klubber, havne og virksomheder blive udbygget for derved at skabe endnu flere fordele for sejlerne.

Fakta:

Hjemmesiden "sailing-connect.com" består af en sociale medie-platform (sejlerenes Facebook) og en net-shop. 

På den sociale platform kan sejleren:

- finde alle relevante services, fx oplysninger fra sin egen klub, andre klubber og Dansk Sejlunion, navigationsmæssige fakta, div. havne-oplysninger, maritime nyheder mv.

- kommunikere med andre sejlere, udveksle gode råd, finde praktiske tips, rate varer, få attraktive tilbud fra tilknyttende virksomheder, havne, restauranter, lokale seværdigheder mv. 

I net-shoppen kan sejleren:

- finde de maritime produkter til bådlivet på et sted 

- handle enkelt og hurtigt takket være "one-click payment" 

- optjene bonuspoint til sin egen loyalitets-konto ved køb på websiden, som efterfølgende kan bruges til handel i Sailing-Connect-universet 

- opnå favorable rabatter og special-priser ved online-kampagner (via mails og SMS)

- få kredit ved køb af sejlerudstyr og andet i virksomheder tilknyttet Sailing-Connect

Med VISA-sejlerkortet:

- få op til 45 dage rentefri kredit, samt en tilknyttet kredit på typisk op til 20.000 kr. 

- få adgang til en række kreditfaciliteter, der enkelt at få finansiering til større maritime indkøb og løbende udgifter 

Det skal bemærkes, at kortet kun kan udstedes til medlemmer over 18 år 

Sailing Connect-teamet:

Idemanden bag Sailing-Connect er Søren Helmer Jensen, der har en mangeårig erhvervsbaggrund i bank- og finansverden herhjemme og i udlandet. 

Søren er vokset op med sejlsport i Hellerup Sejlklubs juniorafdeling og var i ungdommen meget aktiv kapsejler i både joller og kølbåde. 

I seneste mange år har han sammen med familien sejlet de skandinaviske farvande tynde i deres turbåd. 

Sailing-Connect-teamet består desuden af Knut Iversen, der har tilbragt hele sit fritids- og erhvervsliv i sejlermiljøet og har haft berøring med alle aspekter af bådlivet. 

Knut har været mangeårig chefredaktør på bådmagasinet Bådnyt og senest været sekretariatschef i Danboat. 

Med om bord er også Steven Changtrakul, som er ansvarlig for Sailing Connects webplatforme og IT-udviklingsprojekter.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader