OL-sejler Henriette Koch giver tips til Wayfarer-sejlerne

Fokus var rettet mod "strategi og taktik", med indlæg fra Henriette, hvorfra sejlerne selv skulle i dialog for at få belyst og vendt egne erfaringer og situationer fra vandet.

Det skriver Wayfarer-sejler Søren Svarre. Han fortæller videre: 

Det var med andre ord ikke den gamle envejskommunikerende sorte skole vi var havnet i, men et åbent forum, hvor alle blev pålagt pligt til at vove at "blotte sig" med både de dumme og de snedige spørgsmål.

Det er skønt at have adgang til en person, som i den grad kommer "skarp" lige ud af en begivenhed som et OL og hele kampagnen op til.

Fodboldtosser ved det nok

Personligt er jeg for tiden meget optaget af at forstå sejlsportens "standard-situationer". Måske findes begrebet ikke i sejlsporten, men fodboldtosser ved nok, hvad jeg tænker på.

Jeg bilder mig ind, at der i sejlsport findes en masse standardsituationer, hvor man kan genkende mønstre og lære sig hvilke "moves og træk" som er kloge at anvende over for konkurrenter, "klumper" og store samlede felter af både.

En del af ønskelisten til Henriette denne lørdag var derfor, at lære os nogle kloge træk "båd mod båd", båd mod feltet" og "båd mod banen/de givne forhold". Det var bare super, at få adgang til "harddisken" hos Henriette og hendes erfaringer.

Fra Opti til OL

Vi fik også et indblik i hvordan turen har været fra opti-dagene frem til sommerens OL-kampagne. Det var virkelig fascinerende at få indblik i. Hvilken udviklingsrejse det er, når man vælger, at livet skal dreje rundt om en så forholdsvis utraditionel karriere, som 100% sejlsport vel er i Danmark.

Det er lærerigt for os andre at mærke, hvad det vil sige, at brænde for noget - så meget, at man er villig til at gå igennem en masse op- og nedture samt tonsvis af hårdt arbejde. Man kommer ikke sovende til noget i denne sejlverden.

Vi der er ved at lære kapsejladsens kunst kan bruge indsigten i f.eks. hvor mange "bank" man skal kunne tåle til selv at holde "snuden i sporet", også når vi oplever at alt ikke bare flasker sig i første forsøg.

Ottedimensionel skak

Det har tit slået mig, at kapsejlads mindst er som ottedimensionel skak. Der er så mange dimensioner, som spiller sammen, når det gode resultat skal opnås.

Personligt forsøger jeg at blive bedre til de mange dimensioner ved at læse, opsøge personer "der ved noget" og selvfølgelig ved at eksperimentere på vandet. Det må være vejen frem, hvis man ikke har fået kapsejlads ind med modermælken. Det er vist det analytiske menneskes forsøg på at løse "problemer".

Hvis vi skal have flere ud at sejle kapsejlads tror jeg, at det er vigtigt med en masse sessions, hvor "almindelige kapsejlere" møder profferne i en uformel atmosfære.

De er for det første ofte inspirerende, hvis de kan formidle den rejse og udvikling de selv har været igennem. Og lige så vigtigt er de levende "short cuts" til, hvordan man gør, når der kæmpes på vandet.

Ved min start i kapsejlads for få år siden, var det min båd havde mest fokus på i sejladsbestemmelserne den tidsfrist, der gjaldt fra første til sidste båd ved målgang.

Vil ud og sejle

Vi er kommet videre fra det stadie. Lørdag fik vi i pose og sæk i form af brugbare råd til strategi og taktik.

"Det giver appetit til at ville ud at sejle med det samme", var der mange af deltagerne, som gav udtryk for.

Herlig måde at bruge en grå november lørdag på. En stor og varm tak til Henriette fra Wayfarer-feltet, som nok er en anelse langsommere end et 470 felt..., men vi nød suset fra entusiasmen.

Sejlerhilsen Søren Svarre. W-Kap.-sekretær, www.Wayfarer.dk