Bedre sikkerhed på små passagerfartøjer
Som en konsekvens af Præstøulykken sidste år, har Søfartsstyrelsen skærpet reglerne for sikkerhedsudstyr i mindre passagerfartøjer. Bl.a. er AIS SART blevet lovpligtigt i mindre både.
Søfartsstyrelsen har pr. 1. oktober iværksat nye gældende regler for sikkerhed i mindre passagerfartøjer, efter den tragiske ulykke med dragebåd i Præstø sidste år.
Det er pr. 1. oktober vedtaget at alle fartøjer med dimensionstal over 20 (længde x bredde) og en længde på under 15m, der medtager op til 12 passagerer skal have specifikt redningsudstyr ombord, der kan hjælpe til at sikre en hurtig redning ved ulykker til søs.
AIS SART er nyt udstyr om bord
Fartøjet skal som minimum være udrustet med bl.a. et godkendt VHF-DSC radioanlæg samt AIS SART. AIS SART er nyt i denne sammenhæng og er først for nylig blevet anerkendt og godkendt som ”SOLAS” nødsender. Fordelen ved brug af AIS SART er præcisionen på den nødstedtes position, samt at flere og flere er i stand til at modtage disse nødmeldinger på deres AIS udstyr. Da alle erhvervsfartøjer og efterhånden også mange lystbåde i dag har AIS modtager om bord, bliver sandsynligheden for at ulykker bliver opdaget kraftigt forøget.
ScanMarine DK leverer AIS SART klar til brug i redningsflåder, redningsbåde og skibe inkl. monteringsstang og flydende ”grab bag”, og kan også levere en ”lillesøster” til AIS SART nemlig den prisvindende SafeLink R10, der kan monteres i en redningsvest som personlig SART nødsender. Priserne starter ved 1916 kr ekskl. moms.
De nye regler er gældende for alle fartøjstyper, der sejler med passagerer, herunder skolebåde, event-speedbåde, servicebåde m.m.
PS: En læser mener ikke at det tydeligt nok fremgår at det kun gælder for både, der sejler med passagerer.
§2 Stk. 3. at "Bekendtgørelsen gælder ikke for sejlads, der ikke sker som led i erhvervsmæssig virksomhed.
Det vil sige at medmindre du sejler med betalende passagerer, kan du se bort fra de nye regler. Så er det vist pinnet ud!
Læs hele lovteksten hos Retsinformation
AIS SART udstyr hos ScanMarine