Gå til hoved-indhold
Anja Olsen og Kenneth Bøggild er her i interview med minbaad.dk, mens vi venter på vind ved OK-VM. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Anja Olsen og Kenneth Bøggild er her i interview med minbaad.dk, mens vi venter på vind ved OK-VM. Foto: Troels Lykke

Vallensbæk-formand frygter vindmøller i Køge Bugt

Formand Anja Olsen fra Vallensbæk Sejlklub er dybt bekymret for at der planlægges et kæmpe område med vindmøller på kapsejladsbanen. Nu reagerer klubben. Interview.

Af Troels Lykke |

Anja Olsen, formand for Vallensbæk Sejlklub, ser ikke helt lyst på fremtiden, når det gælder kommende vindmøller i Køge Bugt:

- Vores muligheder for at lave kapsejladser bliver begrænset, hvis der kommer havvindmøller, vi vil tage kontakt til kommunen, så de kan hjælpe os, fx ville det svært være at holde et OK-jolle VM, som nu, siger den bekymrede formand.

Der er høringssvar i slutningen af august, hvor kommuner, Dansk Naturfredningsforening og Dansk Sejlunion, blandet andet kommer med indsigelser mod at der fx skal være vindmøller 4 kilometer fra kysten i Køge Bugt.

- Vi vil tage kontakt til de øvrige sejlklubber og forsøge at få etableret et samarbejde. Vi ønsker ikke at Køge Bugt skal gøres mindre attraktiv, det kan betyde mindre belægning af både i havnene og færre fritidsaktiviteter på vandet, siger 40-årige Anja Olsen, der til dagligt er museumsdirektør. 

Flyt vindmøllerne 15 kilometer fra kysten

Kenneth Bøggild, der er i Vallensbæk Sejlklubs bestyrelse, ser gerne at man flytter vindmøllerne 15 kilometer fra kysten og ikke 4.

- På den måde kan vi stadig holde de aktiviteter, da generne vil være mindre for kapsejlere og tursejlere, hvor sidstnævne sejler fra havn til havn. Men jeg er oprigtigt talt bekymret for fremtidige store events, vi ville ikke kunne søge på et ISAF-VM. Vi forventer at Dansk Sejlunion nu tager en kritisk dialog omkring vindmøllernes placering også omkring placering i Lynæs og andre steder hvor der sejles, siger Kenneth Bøggild til minbaad.dk

Klik og se hvor vindmøllerne er planlagt til at skulle placeres

Motor
content-loader
content-loader
content-loader