Søren Andreasen vinder Kielerugen
Kieler Woche bød som sædvanlig på al slags vejr. Det forhindrede ikke Søren Andreasen i at vinde suverænt i Contenderklassen med 7 førstepladser i 11 sejladser.
Søren Andreasen og Jesper Nielsen var sammen med den syvdobbelte verdensmester Andrea Bonezzi og den mangedobbelte vinder af Contenderklassen i Kielerugen Jan von der Bank i en klasse for sig.
Søren var – bortset fra den første dag – hele tiden i front, mens Jesper kæmpede noget mere med Andrea og Jan om andenpladsen. Andrea sejlede sig selv ud af top tre med en kæntring på startlinien i den første af to sejladser om søndagen. Det skriver Søren Winther Hansen på www.contender.dk
Om aftenen er der tre scener med live-musik (plus det der bliver spillet midt om natten på ghettoblasters på campingpladsen), masser af boder, masser af øl og mad og masser af tyskere, der vil se på og have en glad aften. Fredag, da der var landskamp ved EM i fodbold og Tyskland slog Grækenland 4-1 var stemningen ekstra høj.
Resultater:
1 DEN 1 Dulong Andreasen, Søren 16 p.
2 GER 2507 von der Bank, Jan 29 p.
3 DEN 2352 Nielsen, Jesper 33 p.
4 ITA 11 Bonezzi, Andrea 36 p.
5 GER 2417 Engel, Christoph 68 p.
6 GER 2476 Niediek, Volker 80 p.
7 AUS 2501 Brown, Stuart 102 p.
8 DEN 51 Kristensen, Jacob 102 p.
9 GER 2366 Maisenbacher, Markus 105 p.
10 GER 2493 Kraus, Karsten 109 p.
11 NED 2401 Westerman, Winfred 116 p.