Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der var øl til sejlerne da de kom i havn.
Kapsejlads
Jørgen Holm var flyvende. Foto: Frank Visler
Kapsejlads
Minbaad.dk i DEN 1262 blev nr. 30. Foto: Visler
Kapsejlads
Greg Wilcox fører. Foto: Frank Visler

OK-VM: Holm og Lindhardtsen var hurtige - følg sejlads nu på gps-tracking

59-årige Green-sejlmager Jørgen Holm og Jørgen Lindhardtsen, 67, blev hhv. 3 og 5 i torsdagens VM-sejlads. VM slutter lørdag. Video og Visler-fotos. Bo Petersen på 3. plads kl. 15.01 på 2. opkryds

Af Troels Lykke, vallensbæk |

kl 12.43 - vi går på vandet nu på GPS TracTrac

Vi ventede og ventede på vind i går torsdag, indtil vi blev sendt ud til en aftenkapsejlads i Vallensbæk, mens vi kunne høre badende strandløver.

- Vi ventede indtil vi havde et område, hvor der var vind nok, problemet var at der længe kun var et lille område vi kunne sejle på, men jeg er virkelig tilfreds med, at vi fik sejlet en sejlads, siger dommer Christian Lerche, der ikke ville drikke en fadøl i wetbaren, førend han var sikker på at han ikke skulle i protestlokalet.

Julemusik og fadøl

Stemningen var igen høj, også da Vallensbæk Sejklub spillede julemusik, da 146 jolle-sejlere kom ind ved halv ni tiden. Nummeret blev dog hurtigt pillet af og noget andet pop kom på.

Igen viste den sympatiske sejklub, at de på ingen tid - viser video - kunne få de mange jollevogne op, der er nummereret, så hjælperne lynhurtigt kan finde jollevognen til os bådejere, der også har et nummer på siden af jollen.

På vandet var der en del råben og skrigen ved slagmærket, hvor Bo Petersen havde protest mod Jesper Petersen, der straks tog en 720-straf, men da vi kom i land havde Bo Petersen, der onsdag blev nummer 38, stadig en protest mod Køge-sejleren Jesper Petersen, da en tysker havde protest mod Bo Petersen.

Pt. har vi dog ikke resultatet af protesten, men ifølge resultatlisten, så blev Bo Petersen ikke disket og ligger stadig nummer syv.

Frank Visler fotos 3. sejlads

Jens Chr. Jurlander blev idømt en 720-straf fordi han havde pumpet på læns, mente juryen, og derfor tog han straffen i en højlydt protest, men da han kom i mål, var han stadig disket.

Det lagde han forståeligt nok også protest imod, den sag har vi endnu ikke afklaringen på, men på resultatlisten er Jurlander stadig disket i 3. sejlads.

40 både røg for tidsgrænsen

De sidste omtrent 40 joller kom i mål, men da de kom efter 20 minutter efter vinderen af sejladsen, Quantum-sejlmageren Greg Wilcox fra Hamborg, så røg de for tidsfristen.

Det gjorde Jørgen Holm ikke ligefrem, han tog en tredjeplads, efter han kom på den rigtige bagbord side på første opkryds, hvor også Wilcox og Lindhardsten befandt sig.

Johansen og Holm er bedste danskere

Bedste dansker er stadig René Johansen på en 3. plads, mens den skrappe letvejrs-sejler, Jørgen Holm, Green-sejlmager fra Aarhus, nu er rykket op på en 4. plads.

I morgen slutter VM og det er lidt kritisk, da der siden tirsdag kun er sejlet tre sejladser. I dag er der planlagt to sejladser og to lørdag.

Du kan gense sejladsen på TracTrac her

Resultatlisten efter tre sejladser

Motor
content-loader
content-loader
content-loader