Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Legeonkel Erik Venøbo med tre-årige Hannibal på skødet. Foto: Erik Venøbo
Sejlklubber
Syv-årige Emma instruerer lillesøster Mille på 4 år i at styre. Foto: Erik Venøbo
Sejlklubber
Trænerne Louise Venøbo og Mads Skov gør optien klar. Foto: Erik Venøbo

Bønnerup Strand Sejlklub overlever

I september 2011 var Bønnerup Strand Sejlklub tæt på at lukke og slukke. Nu tegner konturerne sig af en genfødt klub, hvor man har lært at tænke nyt.

Af katrine bertelsen |

2011 var et katastrofeår for Bønnerup Strand Sejlklub. Aktivitetsniveauet havde været støt stigende gennem flere år, med kapsejladser, højt træningsniveau og engagement i kredsarbejdet.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var et stort anlagt stævne, hvor både sejlere og klasseforeninger svigtede. Det efterlod klubben i en håbløs økonomisk situation med mange udækkede udgifter.

- Det var dømt til at gå galt, ansvaret hvilede på for få skuldre, konstaterer cheftræner Erik Venøbo, som er en af de få fra den gamle bestyrelse, der er tilbage i klubben. Vi kvajede os og det har vi lært af, erkender han. Nu har vi lært at uddelegere.

Genopbygningen

Ovenpå øretæverne var der alligevel en gruppe på seks aktive medlemmer, der satte sig sammen, og henover vinteren begyndte at skitsere, hvordan deres drømmeklub kunne tage sig ud. Og så skulle der findes en ny bestyrelse. Gruppen var enige om, at den nye bestyrelse ikke behøvede at vide ret meget om sejlsport, men de skulle have gode kontakter til lokalsamfundet.

- Det var vigtigt for os, at den nye bestyrelse havde tilknytning til lokalsamfundet. I et lille samfund som vores, kan ingen undværes. Det har vi lært på den hårde måde, fortæller Erik Venøbo.

Nye medlemmer fra SFO’en

Gruppen havde længe diskuteret, hvordan klubben kunne få nye medlemmer. Et bestyrelsesmedlem tog til flere møder i den lokale SFO og lavede aftaler om, at børnene kunne komme ned og prøve at være i sejlklubben. Spørgsmålet var, hvad klubben kunne tilbyde.

Her var svaret: Alt, fra at lege med fiskenet og fange krabber, til at sejle i jollerne eller at komme med ud i RIB’en.

- Den store udfordring var, at den yngste var tre år og den ældste var ni, griner Erik Venøbo. Vi løste problemet ved at lade dem sejle to og to med hyppig udskiftning.

Meget er anderledes

- Vi har måttet revidere vores opfattelse af, hvordan vi får andre med ud at sejle, siger Erik Venøbo. Vi har oplevet, at det er en god idé at starte tidligt med de yngste, og glæden hos børnene smitter af på deres forældre, som også får lyst til at sejle. Men klubben har samtidig måttet erfare, at den måde vi har trænet og undervist på tidligere, ikke mere kan bruges.

Lærer af Jesper Bank

- På et klubkonference hørte jeg Jesper Bank fortælle, om hans glæde som barn, ved at lege ved vandet med kammeraterne. Det fik mig til at indse, at vi skal bruge meget mere tid på leg og fællesskab. De skal nok blive gode til at sejle, når de er klar. Fra at være cheftræner oplever jeg nu mig selv som en slags legeonkel, slutter cheftræner Erik Venøbo med et stort smil.

Du kan læse artiklen i sin fulde længde i seneste nummer af BådNyt.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader