Gå til hoved-indhold
Flerskrogsbåde er også velkomne. Arkivfoto: 3broer.dkKapsejlads
Flerskrogsbåde er også velkomne. Arkivfoto: 3broer.dk

Kaløvig: Kaløhus 3 broer kapsejlads

”Kaløhus 3 broer” er kapsejlads, for alle sejlbåde, uanset om båden har målerbrev eller ej. Der er to distancer – 23 sømil for de store både og 18 for de mindre.

Af katrine bertelsen |

Igen i år er arrangerer Kaløvig Bådelaug kapsejladsen ”Kaløhus 3 broer”. Sejladsen er lørdag den 18. august 2012 med start kl 10.30. Der ventes deltagelse af op mod et halvt hundrede både, og der er præmier til stort set alle deltagere.

Sejladsens hovedpunkter er Kaløvig Bådelaug til Skødshoved bro, Knebel Bro og Nappedam Bro/Bådelaug med målområde ud for udgangspunktet Kaløvig Bådelaug.

Der sejles i rimeligt beskyttet farvand,  så både vind og bølger udgør normalt ikke de store problemer. Dagen slutter med en lækker festmiddag på restaurant Kaløhus hos værtsklubben.

Det skal være nemt

Arrangørerne har lagt stor vægt på at gøre kapsejladsen så nem og attraktiv som mulig. Første start ligger omkring kl 10.30, så både fra andre klubber kan nå at sejle til Kaløvig på selve dagen. Ligeledes gør de relativt korte distancer det også muligt at komme i mål i nogenlunde tid, hvis man ønsker at sejle hjem igen samme dag – eller lade op til festmiddagen i Kaløhus.

Kapsejlads og cruising

”Kaløhus 3 broer” er en kapsejlads, som henvender sig til alle sejlbåde, uanset om båden har målerbrev eller ej. Der konkurreres på to distancer – 23 sømil for de store både og 18 sømil for de mindre.

Der er planlagt rene kapsejladsfelter, cruisingfelter primært uden målerbrev og two star med og uden målerbrev. Desuden er der ved at danne sig en lille tradition for et felt af flerskrogssejlere, hvilket altid er spændende at se på. Kort sagt: Der er noget for alle. Og naturligvis er der fri havneleje for deltagende både.

Mange præmier

Fra arrangørernes side er der gjort et stort arbejde for at sikre præmiesponsorer til sejladsen, hvilket har givet præmier til stort set alle deltagende både uanset placering. Sidste år var hovedpræmien en diamantring til en værdi af 5000 kr, som der blev trukket lod om.  Arrangørerne vil igen i år prøve at finde en flot hovedpræmie.

Tilmelding

For at alt skal lykkes bedst muligt, at det nødvendigt med tilmelding i god tid. Så  tøv ikke med at tilmelde dig! Sidste frist er d. 15 august.

Se mere info og tilmelding på www.3broer.dk

Sejlerhilsen Kaløvig Bådelaug

Motor
content-loader
content-loader
content-loader