Gå til hoved-indhold
Boat Show er en institution for især det vestdanske bådpublikum, som er en betydelig og købestærk kundegruppe, siger Jan Hansen på billedet. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Boat Show er en institution for især det vestdanske bådpublikum, som er en betydelig og købestærk kundegruppe, siger Jan Hansen på billedet. Foto: Troels Lykke

Bådbranche står samlet bag Fredericia-show

Når MESSE C i foråret 2013 byder velkommen til Fredericia Boat Show, bliver det med Danboat som samarbejdspartner. En aftale er netop underskrevet.

Af Troels Lykke |

Efter fravær i 2011 glæder brancheforeningen sig til at trække i arbejdstøjet omkring 2013-udgaven af Boat Show, som kan fejre jubilæum som nummer 25 i rækken af bådudstillinger i Fredericia.

- Det giver god mening, at branchen koncentrerer kræfterne om én indendørs udstilling om året. Boat Show er en institution for især det vestdanske bådpublikum, som er en betydelig og købestærk kundegruppe. Derfor skal vi naturligvis være til stede i Fredericia næste år, konstaterer Jan Hansen fra Quantum Sails. 

Han er formand for Danboat, som blev rekonstrueret i november 2011 og i dag tæller 53 af den danske bådbranches førende aktører.

Danmarks bedste placering

Lars Søndergaard, projektchef i MESSE C, glæder sig til at genoptage parløbet med Danboat:

- Alle – både besøgende og udstillere – vinder ved, at en samlet branche præsenterer produkterne og alle de spændende nyheder ét sted. Og geografisk finder man ikke en mere central placering end Fredericia, påpeger Lars Søndergaard, som roser det mangeårige samarbejde med søsportens brancheforening.

Også fysisk står Danboat-medlemmerne sammen på Boat Show – i den store Hal A indrettes nemlig et særligt område, hvor brancheforeningens medlemmer kan stå side om side.

De 30.000 kvadratmeter i MESSE C levner naturligvis også plads til alle andre relevante små og store virksomheder og organisationer, som ønsker at udstille, understreger Lars Søndergaard, som starter standsalget  her til april.

Mange nye tiltag

Boat Show’s jubilæum vil blive festligholdt på forskellig vis, eksempelvis med en stor jubilæumsfest for udstillerne, lige som der er andre nye tiltag i støbeskeen. 

Der vil således på udstillingen blive sat fokus på børn og unges optagelse i sejlsportens ”fødekæde”, blandt andet gennem forskellige aktiviteter for denne gruppe samt gratis adgang for børn under 14 år.

Et andet nyt tiltag er en ”VIP-dag” , hvor udstillerne kan invitere nære kunder og samarbejdspartnere dagen inden anden akt af publikumsdelen skydes i gang i 2013.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader