Det sagde Danboat til Skatteudvalget på Christiansborg

Først kom Danboat og mødte det 29 mand store skatteudvalg. Derefter kom Dansk Sejlunion. Hver fik 15 minutters forklaring.

Her er hvad Jan Hansen fra Danboat fremførte:

Mit navn er Jan Hansen og jeg er formand for Danboat. Med mig har jeg Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg som er medlem af Danboats bestyrelse.

På vegne af Danboat vil jeg gerne argumenterer mod lovforslaget om at sætte forsikringsafgiften op på kaskoforsikringer fra 1 til 1,34 %.

Kort om hvem jeg repræsenterer:
a. Danboat er brancheforening for de erhvervsdrivende indenfor søsport i Danmark.
b. Vores medlemmer er de 60-65 mest betydningsfulde og største aktører indenfor branchen.
c. Vi omsætter for omkring 800 mill. kroner og beskæftiger aktuelt 6-700 mand.

Vores dagligdag:
De erhvervsdrivende indenfor søsport i Danmark tåler ikke mere økonomisk tilbagegang.

Finanskrisen, manglende muligheder for forbrugslån har været hård kost. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er bådbranchen blevet halveret på omsætningen inden for de seneste år. Det er tal som både Henrik ogg jeg desværre kan bekræfte fra vores egen arbejdsdag.

Forbrugernes forventninger til at kunne bruge flere penge i 2013, på den maritime fritid er så ringe, at erhvervet ligger på en klar sidsteplads i statistikken.

Da forbrugernes rådighedsløb til fritid og ferie i bedste fald er status quo, nok snarere for nedadgående, er forslaget om afgiftsforhøjelse, ren gift for erhvervet.

Som ansvarlige politikere håber jeg I kan forstå, at det eventuelle provenu, afgiftsforhøjelsen skulle indbringe, formentlig skal tages direkte ud af vores i forvejen  halverede omsætning.

Det betyder i rene tal at hver arbejdsplads i det maritime erhverv har en omsætning på 1,2 mill og skulle I få det forventede provenu på 35 mill, vil det resultere i et tab på minimum 28 arbejdspladser som akut afskaffes.

Et konkret Danboat medlems eksempel:
I havnene omkring Kastrup på Amager ligger ca. 800 både. Vi antager - højt sat - at halvdelen er kaskoforsikret, hvilket giver en samlet forsikringssum på 228 mill. Kr. 

Den foreslående stigning på 34 % skulle give et ekstra provenu på knap 800.000 kr. Fjerner vi den omsætning fra den lokale udstyrsforretning, vil den have mere end svært ved at overleve.

Dertil kommer at momstabet på den manglende omsætning udgør 160.000, så det der bliver tilovers til statskassen ikke er 800.000, men 640.000. Dette alene for nogle få havne på Amager.

De beregnede 35 mill vil set gennem samme optik blive formindsket 28 mill.
Virkeligheden er, at der flere arbejdsløse end arbejdspladser i afgiftsstigningen.

Så mit spørgsmål er: Hvor mange arbejdsløse kan I finansiere for 640.000 kr. om året indenfor søsportserhvervet på Amager? 3 – 4 eller 5 folk?

Provenuet størrelse?
FAKTUELT: Der er intet lovkrav om, at både skal kaskoforsikres, er der lån i er det oftest et krav fra låntager.

Gennemsnitsværdien på de kaskoforsikrede både i Danmark er 570.000 kr. Sejlerfamilier er et gennemsnit af familie Danmark, der er rige, såvel som fattige. Skolelærere, SOSU og håndværkere.

Forskellen er at den gennemsnitlige alder blandt de aktive sejlere er højere end for andre fritidsaktiviteter. Der er mange efterlønner og pensionister.
Især gruppen af pensionister vil blive hårdt ramt.

De har oftest båden som deres største aktiv, både økonomisk og socialt. Båden er som regel betalt, men de tør ikke undlade en kaskoforsikring. Og deres økonomiske råderum giver ikke megen plads til ekstra udgifter.

Provenuet vil være forsvindende lille:
 En del vil opgive sejlsporten, mange aktive startede i 1970erne og er i dag i 60erne og ældre. Pensionisterne fra før...
 En del med lidt mere kostbare både vil udflage båden og dermed være helt eller delvist fritaget for afgiften.
 En del vil undlade at forsikre deres båd eller nedsætte forsikringssummen, til stor skade for fællesskabet når uheldet er ude. Påsejling eller brand?

Et helt konkret eksempel:
En MEGET dyr båd med en kasko forsikringssum på 10 mill. Kr. bliver flyttet til Sverige – eller Tyskland i vinterhalvåret. Afgifts besparelse for vinterhalvåret med den nuværende afgift er 50.000 kr. Båden bliver vinterklargjort og serviceret for de penge i Sverige eller Tyskland.

Det er direkte tab af lokale arbejdspladser i Danmark. Kan der spares yderligere 17.000 kr. mister vi i Danmark endnu arbejdspladser, mens bådejeren selv får et pænt økonomisk tilskud til sin vedligeholdelse - gennem sparet dansk afgift.
Et øget afgiftstryk vil med sikkerhed få endnu flere til at anvende denne løsning.

Da både Sverige og Tyskland er medlem af EU, kan der ikke gøre noget ved den trafik.

Jeres argument om at landets økonomi skal hænge sammen acceptere vi selvfølgelig, men vi mener at skatter og afgifter skal indkræves på et retfærdigt og rimeligt grundlag.

Det er en min opfordring til dialog. Vi deltager meget gerne i arbejdet med at lave en løsning hvor flere kan bidrage, så I politikere på sigt både opnår det ønskede provenu og nogle mere tilfredse vælgere.

Mht. til afgiften skal dække søredning og drift af radio Lyngby
Her er I er i gang med at lovgive på faktuelle forkerte oplysninger fra embedsmændene.

De blander æbler og pærer sammen

A. Mindre både, uden belåning er sjældent kaskoforsikret,
B. Havkajakker og windsurfere, er som regel dækket af en alm. hustandsforsikring.

i. Oftest er det netop disse typer både som har brug for søredning / assistance. Altså dem som tynger budgettet – sammen badende på diverse luftmadrasser.
Disse 2 grupper deltager ikke med nogen form for betaling.

De både som har en kaskoforsikring udgør mellem 10 og 15 % af søredninger og kontakt til radio Lyngby.
Desuden har Danmark internationalt forpligtiget sig til at opretholde radio Lyngby.
Argumentationen med at sejlene skal betale  for den radiotjeneste de bruger, holder altså ikke. Udgiften vil være der, lystsejlere eller ej.

Afslutningsvis:
I er i gang med at lovgive mod fakta.
Konsekvensen er tab af danske arbejdspladser.
Provenuet vil være forsvindende lille og blive mere end spist op af omkostninger til arbejdsløse.

De maritime erhverv har aldrig været på støtten, som eksempelvis håndværksbranchen.

Hvis I bare vil undlade at gøre livet mere surt for os, så skal vi nok klare os og  gøre alt hvad vi kan for at som minimum bibeholde arbejdspladserne.
Skaffe bedre havnemiljø og effektiv udnyttelse af grøn vind energi.

Tak fordi I lyttede.