Gå til hoved-indhold
Caribien er blevet et hit om vinteren, fortæller Sunway Seatravel.Tur
Caribien er blevet et hit om vinteren, fortæller Sunway Seatravel.

Sejlads i Caribien hitter - modsat i Grækenland

De Britiske Vestindiske øer er populært hvis det er første gang, folk sejler i Caribien, fortæller Sunway Seatravel. Færre vælger bådcharter i Grækenland i år.

Af Troels Lykke |

Sunway Seatravel fra Egå Havn, som er ekspert i bådudlejning over hele verden, har rigtig travlt for tiden.
 
- Rigtig mange danske sejlere tager på sejlerferie i Caribien her til vinter. Vi har rigtig travlt for tiden. Caribien hitter virkelig i år. Det er som om, at efter den dårlige sommer med meget regn, har vi rigtig mange forespørgsler fra folk, som gerne vil over i varmen her til vinter, siger Niels Kjeldsen til Minbaad.dk.
 
De Britiske Vestindiske øer er meget populært, hvis det er første gang, folk sejler i Caribien.

Her kan man sejle indenskærs rundt om Tortola og besøge de mange små øer, som omgiver Sir Francis Jake Channel samt den lille ø Jost Van Dyke vest for Tortola, som i sig selv er meget varieret, og byder på mange fede oplevelser.      
 
- Vi laver også mange sejlerferier i området, hvor vi kombinerer oplevelserne på vandet med et par dage på hotel på De Dansk Vestindiske Øer, enten før eller efter man skal sejle. Mere syd på i Caribien ved Grenadinerne er der også mange, som gerne vil ned til. Her sejler man i farvande, som ikke er så eksponeret for turismen, siger Niels Kjeldsen.

Thailand er også populært

Ud over Caribien har vi også bådudlejning i det Indiske Ocean, Stillehavet samt Thailand, som vi varmt kan anbefale om vinteren.
 
Især Thailand bliver mere og mere turistet, men når man sejler rundt i Thailand på egen hånd, kommer man virkelig ud for nogle fantastiske oplevelser i det fantastiske land.
 
Færre tager til Grækenland i år. 
 
- Vi kan dog sige, at bådudlejning i Grækenland har været mindre populær i år. Grækenland har elles været en af vores mest populære destinationer gennem mange år. Der er ingen tvivl om, at krisen i Grækenland har haft indflydelse på, hvor folk skulle sejle. Mange har valgt lande som Kroatien eller Tyrkiet at tage på ferie i, siger Niels Kjeldsen.  

Læs også mere på: www.scancharter.com
   

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader