Charlottes blog: Svær dagligdag - uden sejlads - kalder

Selvom 15 dage jo ikke lyder af meget så føles det længere fordi vi i den grad var offline!

Dårligt var jeg ankommet fra solskin og daiquiries og powershopping i New York, for der er intet som at svinge kortet når det har ligget nederst i gemmerne i 3 uger, før jeg blev kastet ind i juletravlheden.

Arbejdet er startet, familien er besøgt og de sidste julegaver blev indkøbt i panik søndag formiddag med tømmermænd.

Livet går videre…
For tiden står jo ikke stille bare fordi man selv melder sig ud af samfundet i 26 dage, næ nej der er babyer der bliver født og fødselsdage man har glemt og julefrokoster man er gået glip af.

Og nu er jeg jo altså ikke normalt typen der godvilligt går glip af noget, så det kan godt være lidt travlt at komme hjem og skulle finde hoved og hale i alt det som er sket. Heldigvis er der en ting som har stået stille…

Og det er vores lille fine Søhest (til de uindviede er det spækhuggeren som jeg normalt sejler i) og for den sags skyld alle andre både, for mens jeg har nydt sol, sommer og (nogle gange lidt for meget) vind, så har det jo været alt for koldt til at være på vandet i Danmark, og det er jo altså lidt rart at noget har stået stille.

Savner det simple liv

Og jeg savner det simple (og lidt hårde) liv om bord på Skyelark, livet hvor det at skrive et blogindlæg eller lave aftensmad var en aktivitet man kunne få til at fylde HELE dagen.

Jeg savner også menneskene som var om bord og alle deres pussenøjerlige ideer, som Stephen der proklamerede, at det var lørdag og vi holdte fest i gummibåden, altså det gjorde vi jo ikke men så brugte vi lige fem minutter på at grine over det og snakke om hvilken drink man ville have, jeg bestilte altid en Long Island Ice Tea

Eller Gerard der hver evig eneste dag kom slæbende med sin sekstant og målte hvor vi var, og faktisk blev bedre og bedre til at indsnævre hvor vi var, dog stadig men en hvis fejlmargin.

Dolphin show at 4.00 pm

Det er der vist ingen tvivl om at jeg skal have prøvet af en af de nærmeste dage…

Er bare ikke helt sikker på hvor godt det virker i en lejlighed på femte, men det må komme an på en prøve… I kan jo selv prøve og se om det giver lidt bedre indsigt i hvordan det er at være ude på det store mørkeblå hav.

I går så jeg op på fuldmånen og fik sug i maven og da jeg dernæst så det fineste stjerneskud blev jeg glad, for det er jo dejligt at alle minderne fra en dejlig tur kommer igen når man ser disse ting, så er det næsten som at være derude (også selvom man står midt i Tivoli).

RIGTIG GLÆDELIG BAGJUL!

Charlotte

PS. Et nyt eventyr er allerede lagt i støbeskeen….