Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sidste år vandt Team Ulrikkeholm VM i Aarhus. Hestbæk står her på bagperronen og dirigerer slagets gang.

Ulrikkeholm tyvstarter men vinder VM-sølv i X-35

Skipper Morten Ulrikkeholm og taktiker Michael Hestbæk tyvstartede på sidstedagen ved VM i Barcelona, alligevel sejler de sig op gennem feltet til en andenplads. De var over tre minutter efter.

Af Troels Lykke |

Michael Hestbæk skriver her til aften på sin facebook-profil. Vi bringer et udsnit. Holdet lå på en fjerdeplads før den enlige sejlads i dag. 19 både deltog.

Vi lå tæt på et lille lavtryk i dag, hvilket gav god vind og store bølger til at starte med.

Vi lægger an til en start midt på linien, har et godt hul med masser af plads og lægger fra efter hvad vi tror er en god linie pejlning.

Over tre minutter efter konkurrenterne

Der er lidt knas med radioen og først i anden omgang går det op for os vi er TYVSTARTET. Shit nu er der lige pludselig meget langt tilbage til linien, faktisk går der omkring 3 1/2 min. før vi er tilbage over linien.

Nu har vi rigtig travlt, faktisk urealistisk travlt hvis vi skal nå en medalje.
Vi har et ok kryds og kommer op som tredie sidst til topmærket, men har en helt perfekt lænser i aftagende vind og kommer mirakuløst ned til bundmærket som 5er. Så er vi tilbage i kampen.

Mirakuløst op til førende båd

Sidste kryds og lænser bliver sejlet i aftagende og meget tricky vind som næsten helt dør ud til sidst. Mirakuløst formår vi at komme helt op til den førende båd ved topmærket.

Har lidt af en gyser ned af sidste læns men slutter som 2er i mål. De fleste af vores nærmeste konkurrenter er godt nede i feltet, desværre lige med undtagelse af dem som vinder sejladsen også var dem der førte inden vi tog på vandet.

Status: VM-sølv

Vinden forsvinder helt, vi bliver sendt ind og vente på land, lidt underligt når det nu er sidste dag.
 
Så status bliver at vi slutter med at vinde Sølv, måske ikke helt hvad vi havde håbet på men, det Italienske team vi taber til har sejlet rigtig flot hele ugen og fortjener at vinde, skriver Michael Hestbæk.

Resultaten

Fotos

Motor
content-loader
content-loader
content-loader