Drop krisesnak: 5 Fairline leveres nu i Danmark
Fem store Fairline motoryachts til over 30 mio kr. klargøres lige nu ved Tempo's kajanlæg i Ishøj Havn, hvor der er 160 brugte både til salg.
De fem store Fairline motoryachts, på op til 58 fod, er ved at få den sidste afpudsning, inden de skal leveres til kunder i Sæby, Frederikshavn, Juelsminde, Aabenraa og Tuborg Havn.
Tilsammen repræsenterer de fem imponerende både en værdi på over 30 millioner kr.
- Derfor er der masser af aktivitet at kigge på i Ishøj Havn, foruden den travle aktivitet på bådpladserne, hvor bådejerne er ved at gøre deres både klar til sæsonen, siger Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg.
160 brugte både til salg
Henrik Jørgensen fortæller videre at man lige nu har over 160 både til salg i Ishøj.
- Det er også nemt selv at blive bådejer, for Tempo Bådsalg er landets største forhandler af fine brugte både, med over 160 sejl- og motorbåde i alle prislag, der er klar til levering. Alle kan derfor nå at komme ud at sejle, når sæsonen for alvor starter, siger Henrik Jørgensen.
Tempo Bådsalg får i øjeblikket henvendelser om brugte både fra hele verden og har for nyligt solgt både til England, Tyskland og Schweiz.
Fairline 58.
Henrik Jørgensen (th) og Stewart Moeliker-Twigg glæder sig over, at de har meget travlt i disse dage med at aflevere de mange både.