Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der er 1400 km fra København til Balatonfurde, hvor stævnet blev afholdt.

Tre Melges24 hold var i Ungarn - Boje bedste dansker

Bo Boje og besætning fra Hellerup Sejlklub var bedste danske besætning i Ungarn på en 6. plads. Formand for Melges 24-klubben, René Bruun giver en rapport.

Af Troels Lykke |

Mens det stadig var råkoldt i Danmark i weekenden tog tre danske Melges24 besætninger ned til varmen ved Balatonsøen i Ungarn for at deltage i The European Melges24 Sailing Series.

Det var Thomas Sørensen (DEN 358) fra Aarhus, Bo Boje (DEN 823) fra Hellerup og undertegnede, René Bruun (DEN 664), ligeledes fra Hellerup.

Det skriver René Bruun i denne rapport.

Der er 1400 km fra København til Balatonfurde, hvor stævnet blev afholdt. Det tog 16,5 timers kørsel non-stop for os. På nær de sidste hundrede kilometer hvor vejene var noget hullede a la Københavns kommunes veje, var der fine veje.

Billigere end at tage til Aarhus

Jeg har aldrig været ved Balatonsøen eller i Ungarn tidligere, men det viste sig at være et fantastisk sted, og ekstremt billigt.

Middag for 5 inkl. drikkevarer kaffe m.v. på en god restaurant, pris i alt kr. 410,00. Indkvartering i spritnyt flot feriehus inkl. morgenmad, kr. 200,00 pr. person pr. nat, det er sgu billigere end at tage til Spring Cup i Aarhus :)

Der blev afviklet 8 sejladser, som planlagt, i vindstyrker mellem 10 og 22 knob og der deltog 24 både fra 9 nationer.

Efter de første tre sejladser på førstedagen lå vi samlet 3'er og på førstepladsen blandt amatørerne (Corinthians), det var vi naturligvis godt tilfredse med, det var vores første stævne i år.

Taget ud af ISAFs Corinthianlisten

I de efterfølgende sejladser faldt vi lidt tilbage i feltet. I stævnets to sidste sejladser gik det helt galt, vi lavede en OCS og fik defekt, men formåede trods alt at blive 12'er og 10'er i de to sejladser. Det vidner om god fart.

Vi blev også taget ud af Corinthianlisten pga fejl i den ene gasts ISAF ID-registrering.

Bedste danske båd blev Bo Boje (DEN 823) som sluttede på 6. pladsen overalt. Vi, René bruun (DEN 664) blev 9'er og Thomas Sørensen (DEN  358) endte på en 12.plads.

Suveræn vinder

Vinden var varierende i styrke men rimelig konstant i retning, og det var Riccardo Simoneschi (ITA 819) fra Audi Sailing Team bedste til at udnytte
han vandt suverænt stævnet. På nær sidste sejlads, hvor han blev to'er, lavede han ene første pladser, arghh!!!

Stævnet var super godt arrangeret og organiseret med fine faciliteter, folkedans, gullash og alt hvad der dertil hører. Det var samtidig generalprøve på EM 2014.

Resultater og billeder:

http://www.melges24.com/news/hungarys-lake-balaton-continues-deliver-day-two-mvm-balaton-melges-24-regatta

Motor
content-loader
content-loader
content-loader