Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anne-Marie Rindom gør det rigtigt godt pt. på Mallorca. Foto: Jesus Renedo

Anne-Marie Rindom fortsætter god stime på Mallorca

- Jeg har rigtig god fart i båden, som gør at jeg ligger foran fra start og dermed bliver taktikken også nemmere, fortæller Laser Radial-sejler Rindom til minbaad.dk. Hun er på 2. plads på Mallorca.

Af Troels Lykke |

Anne-Marie Rindom fra Horsens Sejlklub fortæller om status lige nu på Mallorca:

Mallorca er præget af et lavtryk der gør, at vi har haft rigtig meget vind både i går og i dag.

Jeg har rigtig god fart i båden, som gør at jeg ligger foran fra start og dermed bliver taktikken også nemmere. Se resultater.

Fokus i træningen op til stævnet har været starter, og indtil videre lykkedes det for mig at lave gode starter, så det er jeg rigtig glad for.

Derudover kan jeg mærke at den fysiske træning hen over vinter har givet pote i den stærke vind. Ligeledes har den lille vinterpause givet mig blod på tanden igen og det er rigtig fedt. jeg nyder at sejle og konkurrere.

Efter i dag ligger jeg samlet på en 2. plads, og min serie er: 4, 1, 3 og 2. Top fire fra OL er her ikke, men der mange fra top 15. bla. Allyson fra GBR.

Hun har indtil videre lavet rene 1. pladser, fortæller Anne-Marie Rindom til minbaad.dk.

Sarah Gunni fra Skovshoved Sejlklub er pt. på femteplads i Laser Radial.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader