Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Big Boat i Kerteminde er definitivt lagt i graven

Kerteminde Sejlklub fortæller nu, at vi de ikke vil arrangere Big Boat Challenge i 2014 eller fremover. Stævnet i Kerteminde var ellers rost til skyerne af sejlerne.

Af Troels Lykke |

Kerteminde Sejlklub aflyste i 2013 kapsejladsen Big Boat Challenge (BBC) af flere årsager.

Klubben har siden arbejdet med at forsøge at arrangere BBC 2014, og i denne forbindelse at finde løsninger på de vanskeligheder, der lå bag aflysningen for BBC 2013.

Det fortæller formand for Kerteminde Sejlklub, Jørgen Larsen, i denne pressemeddelelse.

Det har betydet, at en gruppe af ildsjæle, interne såvel som eksterne, har lagt mange kræfter i arbejdet for BBC 2014 i Kerteminde.

Desværre har vi måttet konstatere, at arbejdet ikke har kunnet bane vejen for, at dette kunne lykkes.

Kerteminde Sejlklub skal derfor hermed officielt meddele, at vi ikke vil arrangere Big Boat Challenge i 2014 eller fremover.

Beklager aflysning

Kerteminde Sejlklub beklager dybt aflysningen overfor sejlere og klubber, som interesseret har henvendt sig om et muligt BBC 2014 i Kerteminde, og som har tilrettet deres sæson efter dette.

I særlig grad beklager vi overfor Kieler Woche, samt de norske og tyske organisationer, som vi har haft en god dialog med. I fortsættelse heraf kan vi kun opfordre danske Big Boat sejlere til også at deltage i Kieler Woche for at få en international  og  storslået sejlerfest.

Kerteminde Sejlklub takker sponsorer og de mere end 100 frivillige hjælpere fra vores egen og andre klubber, for det enorme engagement og den store indsats, som er ydet under afviklingen af 4 storslåede BBC stævner i Kerteminde.

Kerteminde Sejlklub arrangerer i 2014 Gold Cup for Folkebåde samt 80 års jubilæum for Classic Fyn Rundt samt selvfølgelig SailExtreme i pinsen, fortæller Jørgen Larsen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader