Gå til hoved-indhold
Victor Fernandez i fin stil. Foto: Cold HawaiiKapsejlads
Victor Fernandez i fin stil. Foto: Cold Hawaii

Kronprins Frederik surfer i Klitmøller

Kronprins Frederik skal dyste mod unge surfere fra Klitmøller, Glyngøre og Skive, når han besøger Klitmøller og Danmarks mest opsigtvækkende surf-event, KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013.

Af katrine bertelsen |

Kronprinsen har indvilget i at lære at surfe og dyste mod ti unge surfere i en kapsejlads på Vandet Sø i Thy. Senere møder han verdenseliten i wave performance på havnen i Klitmøller, mens de gør deres grej klar til KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013 d.15. september. Sidst på eftermiddagen hopper han på en jetski for at opleve surferne i Vesterhavets bølger.

- Vi har i samarbejde med kronprinsens stab lagt et program, der dels giver kronprinsen mulighed for at opleve den ægte surf-stemning og dels giver publikum gode muligheder følge kronprinsens evner i vandet, siger Finn Jordal, præsident for Friends of Cold Hawaii, der står bag World Cup'en.

Ti unge modstandere

Det er Danmarks bedste surfinstruktør og tidligere verdensmester, Torben Kornum, der skal lære kronprinsen at surfe.Med ham er han i de bedste hænder. Kronprinsens jomfru-kapsejlads bliver mod 10 unge, der er vokset op på et surfbræt. Dysten har fået navnet Young Gun Challenge. De unge kommer fra de tre venskabsklubber, Surfklubben NASA i Klitmølle og surfklubberne i Skive og Glyngøre. De er seje på vandet og forærer ikke sejren væk, blot fordi modstanderen er Danmarks kronprins.

Wawe performance

Dagen efter kronprinsens besøg overtager verdens 32 bedste windsurfere i disciplinen wave performance vandet. Det er fjerde gang, at verdenseliten skal prøve kræfter med Vesterhavet ud for Klitmøller i et World Cup-stævne. Kenneth Danielsen, der læser i Aalborg, har gode chancer for at nå i top 10. Favoritten, den blot 19-årige tysker Philip Köster, er suveræn i år – og kan blive verdensmester i Klitmøller. I 2011 og 2012 blev verdensmesteren fundet i Klitmøller.

KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013 er spydspidsen i en udvikling om at gøre Klitmøller og omegn til en by i udvikling med tilflyttere, et spirende erhvervsliv for især iværksættere og et fællesskab om en natur i verdensklasse. Det er lykkedes. I dag bor der 18-20 forskellige nationaliteter i byen. Mange familier er flyttet fra de store byer i Danmark til Klitmøller for at kombinere arbejdsliv og familieliv med passionen for at ride på Vesterhavets bølger.

KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013 begynder mandag 16. september og slutter søndag 22. september.

Læs mere på worldcup.coldhawaii.eu

Kronprinsens program

14.15: Kapsejlads mellem kronprinsen og 10 lokale unge surfere på Vandet Sø.
Sted: Skov-og Naturstyrelsens surfspot ved søens nordvestlige bred ved Klitmøllervej

15.20: Kronprisen besøger Klitmøller og møder verdenseliten.
Sted: Havnen i Klitmøller

16.45: Kronprisen sejler ud på Vesterhavet ud for Ørhage for at følge surferne.
Sted: Havnen i Klitmøller

Publikum opfordres til at komme i god tid. Vejen ned til Vandet Sø er lukket for kørende trafik. Der er gode parkeringsmuligheder på P-pladsen på den anden side af Klitmøllervej. Tydelig skiltning vil vise vej. Havnen i Klitmøller er lukket for kørende trafik under kronprinsens besøg.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader