Gå til hoved-indhold
Hans Natorp ses her til medal race i Finnjolle i Weymouth, sammen med kronprins Frederik. Foto: Troels LykkeSejlklubber
Hans Natorp ses her til medal race i Finnjolle i Weymouth, sammen med kronprins Frederik. Foto: Troels Lykke

DIF-formand er for frikøb

- Frikøb af frivillige idrætsledere kan være fornuftigt, men det kræver en helt åben proces, understreger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idræts-Forbund.

Af Lars Jørgensen |

Danmarks Idræts-Forbund har en klar holdning til frikøbsordninger for frivillige idrætsledere.

Frikøb betyder, at politisk valgte formænd og bestyrelsesmedlemmer i DIFs specialforbund kan få udbetalt økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

- Vi har den holdning, at det kan være fornuftigt med frikøb, men at det kræver en helt åben proces og vedtagelse i et relevant demokratisk forum, siger Niels Nygaard til minbaad.dk.

Han bekræfter Dansk Sejlunions formand Hans Natorps oplysninger om, at sejlunionen langt fra er det eneste specialforbund under DIF, som kompenserer sine frivillige idrætsledere ved hjælp af en frikøbsordning.

- Vi har ikke et nøjagtigt overblik over omfanget. Men mig bekendt sker der frikøb i fodbold, håndbold, gymnastik, ishockey, handicapidræt og sejlsporten, siger Niels Nygaard.

Dansk Sejlunion vedtog at indføre en frikøbsordning på unionens generalforsamling i fjor. I ordningens første år fik Hans Natorp udbetalt 126.000 kroner i tabt arbejdsfortjeneste.

Sejlunionen har afsat et årligt beløb på 200.000 kroner til formålet.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader