Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Fra venstre ses Nicolai Sehested, Rasmus Køstner og Mikkel Røssberg.

Røssberg i Kina: Jurys kendelser kostede dyrt

SAP-holdet fra Aarhus er stadig på en 4. plads efter fredagens 8 sejladser i Qingdao, Fushan Bay. Stævnet slutter søndag. Se replay.

Af Troels Lykke |

Ny rapport fra holdet i Qingdao under Extreme Sailing series

Mikkel Røssberg, Trimmer:

- Overordnet set havde vi en solid dag på vandet, men flere kendelser af juryen kostede dyrt, da vi en række gange fik rodet os ind i svære situationer båd til båd. Det har været rigtig vikingevejr i dag, koldt og regnfuldt med svag til jævn vind over banen i den indre havn. Heldigvis ser vejret ud til at blive varmere i morgen dog kun med svag til let vind, hvilket kan komme til at ligne Singapore forholdene om igen. Konkurrencen i Qingdao minder mig en smule om en golftunering, de første dage handler det om at klare cuttet, derfra gælder det om at sætte alt ind i finalen.

Sehested: En udmattende dag

Nicolai Sehested, Bowman:

- Det var en udmattende dag, selvom dagen havde sin højdepunkter, føles det som om vi kan gøre det lidt bedre. For resten af stævnet handler det om at sejle fejlfrit og holde os ude af balladen med de andre både, ellers rykker vi ikke op på podiet.

Samlet ligger SAP Extreme nummer fire efter 13 sejladser, 3 point efter GAC Pindar på tredjepladsen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader