Renere brændstof til små motorer
Verdens største producent af bådmotorer, Mercury Marine, anbefaler Aspen alkylatbenzin til deres bådmotorer, som et alternativ til almindelig benzin.
Alkylatbenzin (eller miljøbenzin som det også kaldes) er en renere form form for benzin, som er fremkommet ved en proces, hvor råolien destilleres og tilsættes forskellige additiver.
Det giver en lidt mindre udledning af kulilte og indeholder færre kræftfremkaldende stoffer som f.eks. benzener. Det skriver det svenske firma Aspen i en pressemeddelelse.
Aspen fremhæver, at alkylat er et mere effektivt brændstof end almindelig benzin, og motorerne holdes renere og starter lettere. Holdbarheden er også betydelig længere i forhold til almindelig benzin, og benzintanken behøver ikke at blive tømt om vinteren.
Kim Vinter fra Teknologisk institut, siger til minbaad.dk, at miljøbenzin giver en lidt renere forbrænding, og er velegnet til mindre motorer som plæneklippere, motorsave og små påhængsmotorer, der oser meget.
Men tilføjer, at skal det batte noget i miljømæssig sammenhæng er en katalysator mere effektiv, da prisen på miljøbenzinen er en del højere end alm. brændstof som benzin eller diesel.
Alkylatbenzin sælges typisk i dunke i byggemarkeder, der hvor du også finder smøreolie og kaburatorsprit. Alkylatbenzin koster for 5 liter, 169 kr til 4-takt og 159 kr til 2-taktere.
Læs mere og find nærmeste forhandler