Koldings Flydende udstilling fik pænt comeback
Trods regn og blæst mødte 2.600 personer op i Kolding. - Det synes vi er flot, siger udstillingschef Finn Mortensen fra Kolding Sejlklub, der gerne udstiller igen, især hvis Danboat bakker op.
24 nye og 8 brugte både fra 20 til 65 fod blev udstillet på Kolding Sejlklubs bådudstilling i forrige weekend i Kolding Nordhavn.
Landstande var der også, som nogle af de 2.600 besøgende så. Der var omkring 50 udstillere fra hele landet. Til sammenligning var der 10.250 besøgende i Dragør fornylig.
Minbaad.dk var forbi søndag eftermiddag, da regnede der og de fleste besøgende var sådan set gået. Største besøgsdag var om lørdagen hvor 1.457 besøgte udstillingen.
Største nyhed var en Luffe 36.1, som havde verdenspremiere. En vældig lækker båd med nye detaljer.
Se minbaad.dks galleri fra udstillingen
Fra slutningen af 80’erne og frem til 2008 afholdt sejlklubben sammen med Brancheforeningen Danboat og Bellacenteret en udstilling i Kolding hvert andet år.
Egå eller Kolding?
Men lige nu er branchen mest vilde med Floor Marines udstilling, der fornylig kørte i Dragør og sidste år var det i Egå med 7.500 besøgende.
Hvad der sker næste år er endnu usikkert. Floor Marine har peget på overfor minbaad.dk, at de er klar til at udstille igen i 2014 i Egå og Hanse-forhandlerne i Dragør kan også godt se samme ide med at Dragør holder flydende udstilling i ulige år og Egå i lige år.
Jan Hansen, formand fra Danboat var dog i Kolding og tale med Kolding Sejlklubs Finn Mortensen, som er udstillingschef.
- Jeg mødte Jan Hansen og fik en snak med ham. Vi ved ikke hvad Danboat vil anbefale, men vi er da klar til at holde en udstilling hvert andet år, hvis Danboat beder os om det, siger Finn Mortensen, lige før en kæmpe byge ramte udstillingen igen.
50.000 kroner til ungdomsafdelingen
Om udstillingen denne gang, siger Finn Mortensen:
- Vi synes selv at 2.600 besøgende er flot, hvis der havde været 1.500 - 2.000 var det fint. Vi håber at salg af pølser og øl giver et overskud på 50.000 kroner til ungdomsafdelingen. Vi har været 30 frivillige der har hjulpet tidligere var der 150 frivillige og vi kan stadig få fat i mange af dem, flere meldte sig selv for at hjælpe til.
Christian Peetz fra Garmin var tilfreds med at udstille.
- Det er et fint set-up de har lavet, men der er ikke så mange besøgende, men kvaliteten af dem der besøgte os var gode, de var seriøse, lokale sejlere, siger han.
Christian Peetz fra Garmin fik fortalt om det nye ur.