Økonomisk katastrofe: Lystbådehavnene får ingen erstatning under stormflod

Foreningen af Lystbådehavne  I Danmark (FLID) er med de voldsomme oversvømmelser som i øjebrikket rammer landet meget bekymrede over virkningerne af den nye stormflodsordning, der trådte i kraft 1. oktober 2012.

”De væsentlige havnekonstuktioner og meget omkostningstunge områder er i dag undtaget fra at kunne opnå erstatning. Det drejer sig om; havne- og kajanlæg, bådebroer og lign. samt løsøre placeret på havne- og kajanlæg, f.eks. kostbare elstander” siger Jesper Højenvang, Direkør i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark. (jf. negativlisten i Lov om stormflod og stormfald). 

Anlæggene er endvidere karakteriseret ved at de ej heller kan forsikres mod stormskader, idet stormflodsskader på havne- og kajanlæg, bådebroer samt løsøre placeret herpå også er undtaget i forsikringsselskabernes betingelser.

Skader i millionklassen

Det efterlader lystbådehavnene i et tomrum, hvor der nu kun er brugere til at betale for de masssive skader der forventes ovenpå dagens kraftige oversvømmelser:

”Vi frygter at skaderne løber op i millionklassen for mange af  vores medlemshavne”, siger Jesper Højenvang.
 
Havnen i Gilleleje er f.eks. meget voldomt ramt af stormen: ”Det er fuldstændig kaotisk. Broerne er flået i stykker og brodæk og tømmer flyder sammen med bådene rundt i havnen. Alle strøm-standere har været under vand og er ødelagte. Det bliver meget kostbart”, siger havnefoged Poul Erik Clausen.  

Store skader i Rungsted i 2011

Rungsted Havn blev ramt af stormflod i 2011 og fik dengang skader for 1,5 millioner:

”Men Stormfloden har denne gang været så langvarig, at jeg frygter at vi kommer væsentligt over 2 millioner. I 2011 fik vi erstatning fra Stormflodsordningen, men den mulighed eksisterer ikke længere. Og det vil blive en kraftig belastning for fremtidige investeringer i havnen” siger Havnemester Henrik Kristensen.

Overfor FLID har den tidligere Minister tilkendegivet at ville følge virkningerne af negativlisten i Lov om stormflod og stormfald, og på baggrund af de indhøstede erfaringer overveje, om der måtte være behov for at justere reglerne.

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark har hele tiden argumenteret for, at der ikke er råd, eller i øvrigt grund til at vente med at se på en justering af reglerne, hvilket dagens kraftige oversvømmelser og kostbare skader på mange havne vidner om.  

Håber på ministerhjælp

”Vi håber at Ministeren vil være med til at hjælpe lystbådehavnene ud af den økonomiske knibe, de nu - og i fremtiden sidder i, som følge af stormskader. Det virker helt urimeligt, at en af de mest udsatte grupper, ikke har mulighed for at få erstatning. Især når lystbådehavnene vel at mærke, solidarisk med alle øvrige, indbetaler deres bidrag til stormflodsordningen via deres brandforsikringer”, siger Jesper Højenvang.

Fakta vedr. stormskader og erstatningspraksis på havne
Antallet af hændelser på havne er begrænset sammenlignet med det totale antal skader. I de 20 år ordningen har eksisteret, har der ifølge Stormrådet været anlagt omkring 182 sager vedr. skader på havne. Til sammenligning behandlede Stormrådet alene i 2006 i alt omkring 4100 stormflodssager.

Økonomisk set synes stormskaderne på havne således at være næsten ubetydelige set i forhold til den samlede udbetalte erstatning. Men for den enkelte havn, særligt for lystbådehavnenes vedkommende, er udgifterne forbundet med stormflodsskader betragtelige.

Ved hændelserne i november 2011 er der eksempler på skader for 1,5 mio. kr. på en enkelt lystbådehavn. Beløb i denne størrelsesorden kan være meget svært at finansiere, særligt for de mindre lystbådehavne.

Det kan til sammenligning oplyses, at Stormrådet alene i 2006 udbetalte 440 mio. kr. Det er således meget usandsynligt, at skader på havnene kan ”tømme” stormflodsrådets kasse.

Det samlede årlige provenu til ordningen er jf. Stormrådets årsberetning omkring 120 mio. kr.