Gå til hoved-indhold
Flere både væltede i stormen i Danmark. Her ses en af dem i Ishøj. Foto: Henrik JørgensenKort Nyt
Flere både væltede i stormen i Danmark. Her ses en af dem i Ishøj. Foto: Henrik Jørgensen

Advokat forudser retstvister om væltede både på land

Ingen kæde er stærkere end det svageste led – refleksioner over den forgangne storm. KDY-sejler og advokat Henrik Andersen tager ordet efter orkanen den 28. oktober.

Af Troels Lykke |

Det har indtil nu, også af forsikringsmæssige årsager, været god latin at sætte bådene på land om vinteren bl.a.af hensyn til vinterstorme.

Sådan starter Henrik Andersen sit indspark på minbaad.dk. Han fortæller videre.

Denne storm kom imidlertid så tidligt, at der stadig befandt sig mange både i vandet. De foreløbige indikationer tyder på at bådene i vandet klarede sig bedre end forventet, mens det omvendte var tilfældet for de både der stod på land. Hvorfor nu det?

En af forklaringerne er nok at det er blevet mere almindeligt at sætte sejlbåde på land med mast på. Der er mange gode grunde til at vælge en sådan løsning, ikke mindst at det letter arbejdet med af- og tilrigning, herudover udgås de skader der ikke helt sjældent ses, når masten skal af og på.

De vindpåvirkninger en sejlbåd, der sættes på land med mast, udsættes for er langt større end uden mast, herunder er påvirkningerne mere dynamiske, hvilket stiller væsentlig større krav til afstivningen. Det ved vi godt eller burde i hvert fald vide dette. Alle har oplevet hvor meget en sejlbåd kan krænge blot for riggen.

Når man går sig en tur på havnen på denne årstid og ser den måde specielt sejlbåde afstives på, kan man godt få den tanke, at nogen tror at fysikkens love kun gælder på vandet.

Hvad er der galt?

Det virker ikke som om at man gør sig de store tanker omkring bæreevnen på det sted hvor båden opstilles. Jeg ved godt at der er noget der betegnes som stabilgrus, men det er en falsk varebetegnelse, i hvert fald er det ikke synonymt med befæstet areal, belægningssten af beton m.v.

Skal man stille både op på et sådant areal er det nødvendigt at have en stor anlægsflade under afstivningen, således at trykket fra afstivningen fordeles på en større flade.

Anvendelse af løse bukke på ubefæstet areal, i hvert fald når vi snakker kortkølede sejlbåde med mast på, er ikke nogen god løsning, medmindre der bruges mange af dem og de parvis er forbundne og de hver især har en stor anlægsflade mod jorden.

For år tilbage begyndte man med at anvende rammestativer af galvaniseret stål, der var tilpasset efter bådens størrelse.

Dette var og er en god løsning. Problemet med disse stativer er, at de skal skilles ad for ikke fylde uforholdsmæssigt meget om sommeren og desuden kræver en kørekran / travelift for at få bådene på plads i disse.

I dag ses mange mobile stativer

I dag ser man nu i højere og højere grad på havnene er såkaldte mobile stativer der anvendes sammen med en hydraulisk løfter på hjul, hvilket gør det let at manøvrere bådene på plads.

Stativerne kan stables om sommeren. Da der er tale om en integreret løsning – stativ og løftemateriel hører sammen – er det ikke sjældent havnen der står for dette. Men som det gælder for så meget her i livet er der ingen træer der vokser ind i himlen.

Stativernes bredde er mere eller mindre givet af løfterens bredde, hertil kommer at de langsgående vanger af stablingsmæssige årsager er placeret tæt på kølen. 

Deres tværskibs stabilitet er derfor stærkt begrænsede, dels fordi de er smalle, men også i forhold til de gamle rammestativer af tilsvarende bredde, hvor de langsgående vanger som bekendt sidder ud i hjørnerne.  Sådanne stativer skal stå på befæstet areal, eller være forsynet med store anlægsplader i hvert hjørne. 

Udvendige skråstivere

Er der tale om større sejlbåde, 40 fod og opefter, er de på grund af stativernes ringe bredde ikke anvendelige, medmindre de forsynes med ekstra udvendige skråstivere monteret på stativet. Stivere der reelt virker som selvstændige bukke.

Selvom stativerne står på befæstet areal vil man med større sejlbåde risikere at stativ og båd vælter, båden kæntre i stativet eller måske helt forlader stativet, såfremt disse ikke er monteret med de nævnte ekstra skråstivere. 

Disse skråstivere har også den funktion, at de nedsætter trykket på skroget. Uden skråstivere kan bådens skrog godt tage skade, idet afstivningen pga. den korte afstand fra kølen, under blæsevejr kommer til at skulle bære en stor del af bådens vægt som normalt hviler på kølen.

Afstivningens formål er som bekendt at sikre at båden står i lod, således at bådens vægt hviler på kølen.

Når jeg indledningsvis skrev at ingen kæde er stærkere ende det svageste led, var det udover at være møntet på det ovennævnte forhold, tillige på at både på land stillet tæt er lidt som dominobrikker, vælter en vælter alle.

Omskrevet er blot en båd dårlig afstivet kan det forårsage skader på en række både, specielt når de har master på.

Forudser en række retstvister pga. manglende kasko

Som advokat forudser jeg at forkert afstivning af både kan udløse en række retstvister, specielt nu hvor mange bådejere af afgiftsmæssige årsager har fravalgt kaskoforsikringerne.

Er man således ejer af en båd uden kaskoforsikring og skades den af en væltet båd, er det eneste sted man kan få dækket skaden på sin egen båd via den / de vælte båd(e)s ansvarsforsikring(er) / den der måtte være ansvarlig for bådens afstivning, hvilket f.eks. kunne være havnen, hvis denne står for landsætningen og i den forbindelse anvender eget afstivningsmateriel.

Er det ens egen båd der vælter og har man kun ansvarsdækning, må man selv afholde udgifterne til skaderne på egen båd, medmindre det er andre der er ansvarlig for afstivningen og årsagen til at båden væltede, er at denne ikke er udført forsvarligt. jfr. bemærkningerne ovenfor om havnen. 

Selvom forsikringsselskaber traditionelt er meget tilbageholdne   med at gøre regres overfor andre skadevoldere, kan man ikke udelukke  forsikringsselskaber måske finder situationen med dårligt afstivede både så broget, at man vil overveje at gøre regres mod ejerne af disse både /eller dem der er ansvarlige for landsætningen af båden.

Rammer en anden båd

Afslutningsvis skal jeg bemærke at vælter en sådan båd uden at ramme en anden båd er skaden naturligvis begrænset til denne båd, men en sådan skade kan godt være meget bekostelig at udbedre, idet der i den forbindelse kan opstå skader på hele båden - rig, skrog, køl, ror, aptering  og motor incl. fundament.

Advokat Henrik Andersen, Homann advokater

Motor
content-loader
content-loader
content-loader