Flerskrog stormer frem
Efter at flerskrog igen kom på den olympiske menu, er træningen intensiveret og antallet af flerskrogssejlere kraftigt stigende. Kraftcenter Øst samler nu sejlerne i Skovshoved.
Efter en del år med nedgang i flerskrogsklasserne, kan der nu meldes om tilgang og fornyet energi. Ikke mindst i Kraftcenter Øst, der har inviteret alle Hobie Cat 16 SPI sejlerne med indenfor. Resten af vinteren er der træning for Hobie Cat 16 SPI og de øvrige kraftcentersejlere.
Sejlerne kommer ikke sovende i gang med en OL-satsning, der skal knokles. En typisk vinteruge i Kraftcenter Øst ser sådan her ud:
- 14 jan. Fælles fysisk træning - kl. 17.30-19.30
- 15 jan. Tirsdags sejlads - kl. 14.30 - ?
- 16 jan. Morgen fysisk træning - kl. 7-9
- 17 jan. Fælles fysisk træning - kl. 17.30-19.30
- 18 jan. Morgen fysisk træning - kl. 7-9
- 19 jan. Lørdags sejlads på bane - kl. 11 til 12.30
- 20 jan. Søndags fælles træning - kl. 10-12.30
Allerede nu er der planlagt flere træningssamlinger, både for katamaransejlerne i Østdanmark men også fælles træning i samarbejde med Kraftcenter Vest i Aarhus-området.
Træningssamlinger i Kraftcenter Øst i 2013
Hobie Cat 16 SPI, Hobie Tiger og Wildcat sammen med andre jolleklasser:
- 8-10 marts: Tune-up, Skovshoved
- 5-7 april: Bølge Camp
- 2- 6 juli: Sommer Camp, Rungsted
- 2-3 nov.: Træningslejre, Skovshoved
Træningslejr i Kaløvig
Nyudsprunget katamaransejler Anne-Line Lyngsø fra Kaløvig Bådelaug har taget initiativ til en større træninglejr i Kaløvig den 15.-17. marts, og lejren er åben for alle nuværende og potentielle katamaransejlere.
- Det vil være en oplagt mulighed for dem der vil satse på WYSC (ISAF Youth Sailing World Championship), at deltage, i det SL 16’erne vil være repræsenteret på lejren. Derudover vil det selvfølgelig også være en fed mulighed for at få samlet de personer der er interesseret i at sejle Nacra 17 i Danmark – vi vil prøve at se om vi kan få een eller to Nacra 17ere til at deltage, skriver Anne-Line i invitationen.
Der satses på en weekend med en masse to-skrogs sejlads og lærerige timer på vandet, hvor selv de mest erfarne to-skrogs sejlere nok skal få noget nyt med hjem. Trænerteamet ledes af Finn ”Beton” Jensen fra Kraftcenter Vest.
Du kan se hele invitationen til træningslejren her
Karftcenter Øst arbejder på højtryk med en ny hjemmeside, men indtil videre kan du læse mere om Kraftcenter Øst her