Gå til hoved-indhold
Distancen er på ca. 400 sømil, så der skal sejles til.Kapsejlads
Distancen er på ca. 400 sømil, så der skal sejles til.

Kapsejlads i midnatssol

Midnight Sun Race er navnet på Sveriges nye distanceregatta. Starten går fra Stockholms skærgård den 5. juli med slut i Luleå d. 11. juli. Der er mulighed for både kap- og familiesejlads.

Af katrine bertelsen |

Den 5. juli går starten til Sveriges nye distancekapsejlads Midnight Sun Race fra Sandhamn i Stockholms skærgård. Forude venter fire dages kapsejlads med sluthavn i Luleå. På den tid af året går solen næsten ikke ned, så sejladserne sejles i næsten dagslys døgnet rundt. Så bliver det næsten ikke bedre!

Arrangør Scott Lakey fortæller til minbaad.dk, at der er 50 både tilmeldt, hovedsagligt fra Sverige, men også englændere og amerikanere flyver over, for at sejle med.

- Magnus Olsson, den legendariske sejlsportsmand, der har sejlet Volvo Ocean Race seks gange, skulle også have deltaget, men han døde desværre, siger Scott Lakey.

To klasser

Midnight Sun Race starter 2 dage efter det berømte ÅF Offshore Race (Gotland Runt), som slutter den 3. juli i Stockholm. Midnight Sun Race tilbyder, at man kan sejle i to forskellige klasser, afhængig af temperament:

  • Uthållighetsklassen er til de seje kapsejlere der vil udfordres. Her sejles non-stop Stockholm-Luleå.
  • Eskadklassen er for dem der gerne vil kapsejle, men i lidt mere adstadigt tempo. I denne klasse er familier velkomne, da kapsejladserne er inddelt i etaper.

Sejladsen

Startskuddet går fra Sandhamn i Stockholms skærgård den 5. juli, og første etape går till Härnösand. Den 8. juli sejles der fra havnen i Härnösand med kurs mod Luleå, hvor der er målgang.

Havnefest i Luleå

- Når vi ankrer op i Luleå d. 11.juli er det samtidig med den store byfest, Luleå Hamnfestival, starter. Det er en gratis familiefestival med mad, musik og aktiviteter som forventes at lokke omkring 150.000 besøgende til, i de tre dage festivalen varer, fortæller Scott Lakey.

Scott Lakey er initiativtager til Midnight Sun Race. Han er amerikaner, men forelskede sig i Sverige og besluttede sig for at blive. Til hverdag arbejder Scott Lakey som producent i filmindustrien, men et hjerte der banker for sejlads.

Hans mål er at skabe en kapsejlads i Midnatssolens land, som skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, og han regner med 500 deltagende både i 2014.

Du kan tilmelde dig læse mere og følge med på Midnight Sun Race hjemmeside.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader