Gå til hoved-indhold
Nu kan Jørgen Svendsen (i midten) også kalde sig tysk mester i OK-jolle.Kapsejlads
Nu kan Jørgen Svendsen (i midten) også kalde sig tysk mester i OK-jolle.

Guld i OK-jolle til Svendsen – nu i Tyskland

Jørgen Svendsen er tilsyneladende ikke til at stoppe. Tysk mesterskab for OK-jolle på Zwischenahner Meer gav årets tredje guldmedalje.

Af katrine bertelsen |

Det er årets tredje guldmedalje i år til Jørgen Svendsen fra Hellerup Sejlklub. Denne gang var det i OK-jolle, og kampen stod om det tyske åbne mesterskab.

De 53 OK-joller fik fint vejr til otte sejladser med sol og varme.

- Det startede med hård vind, så gik den til jævn, for til sidst at slutte med tre races i helt let vind, fortæller Jørgen Svendsen, - det kan godt være hårdt for psyken at ligge oppe foran, når der er store vindhuller, og vinden dropper helt på læns. Eller på vejen ind i læ under topmærket – for ikke at glemme de store skift i vindretning der altid er på en lille sø - og så med 53 joller i alle retninger.

På den sikre side

Jørgen Svendsen havde imidlertid fået sejlet så hurtigt de to første dage, at der var plads til, at han ikke behøvede at sejle den sidste sejlads.

- Jeg fik i endelig skovlen under Andre Budzien. De fleste danske Finn- og OK-sejlere kender særligt godt Andre, som har været med i både Finn- og OK-jollen gennem mange år, siger Jørgen Svendsen.

- Budzien fik som sædvanlig – alt for mange sejleres gode råd: "Hold nu kroppen i ro - eller hold nu roret stille i starterne”.

Tysk Mesterskab for Ok-joller blev sejlet på Zwischenahner Meer i Nordtyskland, og sejlerne fik sejlet otte sejladser fra torsdag  til lørdag.

Resultater:

1: Jørgen Svendsen, DEN
2: Andre Budzien, GER
3: Martin Zimmerma, GER
4. Greg Wilcox. NZL
5. Bo ”Rock'er” Reker Andersen, DEN

Øvrige danske placeringer:

7. Jørgen Lindhartsen
10.Gunther Arnt
12. Jens Lauge
Malte Pedersen og Jens "Mik Mak" Makholm - deltog også, men fik kun gennemført få sejladser.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader