Gå til hoved-indhold
Her ses Phantom 42ere fra et tidligere træf i Nivå.Kort Nyt
Her ses Phantom 42ere fra et tidligere træf i Nivå.

Dansk Phantom 42 er skabt til langtur

Det mener Phantom 42 klub-formand, Lars Jensen, der giver en beretning til minbaad.dk, efter at klubben netop har holdt generalforsamling på udstillingen i Fredericia.

Af Troels Lykke |

Der er bygget 54 Phantom 42, der er en anerkendt langturssejler, kendt for at være sødygtig og meget stærk. Blandt andet sejlede Jan Bertelsen (Passatvind og flyvefisk) jorden rundt i en Phantom 42.

Det fortæller Lynetten-sejer Lars Jensen, formand for Yachtforeningen Phantom 42 i Danmark.

Han fortæller videre:

Der er hele tiden en eller flere Phantom 42 på langfart, men mange både har endnu ikke været uden for skandinavien, da det også er en god familiebåd, for folk som ønsker en båd med flotte klassiske linier med god aktionsradius.

800.000 kroner

Prisen har et velholdt og veludrustet eksemplar ligger omkring kr. 800.000, men sælges både dyrere og billigere.

Træffet i år holdes i år på Fyn, hvor det forventes at både fra hele landet samles til social hygge og erfaringsudveksling.

Tit krydres det også med en fællesaktivitet - petanque eller søg på museum eller lign.

Normalt holdes træffes sidste weekend i august. Medlemsskaren består i dag af både oprindelige medlemmer som var med helt fra starten af projektet til nylige ejere, som nyder godt af den store knowhow som ligger i foreningen, specielt fordi mange af medlemmerne har været med i mange år.

Herud over har foreningen en hjemmeside www.Phantom42.dk, hvor information samles. Siden bliver løbende udbygget.

Generalforsamling på udstillinger

Fremover vil holde vores generalforsamling i forbindelse med  messen i henholdsvis Bella Center og Fredericia.

I forvejen har vi i  nogle år mødtes på de to bådmesser og ved at holde generalforsamling samtidig tilgodeses vores medlemmer på begge sider af Storebælt.

Interessen for at deltage i generalforsamling var også noget højere i  år og vi fik også valgt nye kræfter ind i bestyrelsen, ligesom nye  kræfter tilmeldte sig til at arrangere det årlige træf. Alt i alt en succes, fortæller Lars Jensen.

Lars Jensen på udstilling i Fredericia forleden. Foto: Troels Lykke

Motor
content-loader
content-loader
content-loader