Gå til hoved-indhold
49er FX-sejlerne Ida Marie Baad er med på det udvalgte Team Danmark talenthold. Foto: Troels LykkeKapsejlads
49er FX-sejlerne Ida Marie Baad er med på det udvalgte Team Danmark talenthold. Foto: Troels Lykke

TV: 4 sejlere med i Team Danmarks talentprogram

49er FX-sejlerne Ida Marie Baad, Marie Thusgaard Olsen og Katja Salskov og 49eren Tobias Hemdorff er udvalgt til Team Danmarks tværidrætslige projekt.

Af Troels Lykke |

Med projektnavnet "Team Danmarks talentprogram 2013-1016" har et nyt tværidrætsligt Team Danmark projekt til formål at sikre en stærk og kontinuerlig fødekæde af talenter med internationalt resultatperspektiv på seniorniveau.

Dansk Sejlunion har hele fire sejlere med i dette projekt som alt i alt omhandler 28 af de største danske talenter i 2016-perspektiv og på tværs af idrætsgrene. Det skriver Sejlunionen på sejlsport.dk

Programmet præsenteres med nogle af atleterne, herunder sejlere, i videoen nederst i artiklen.
 
Katja Salskov (Yachtklubben Furesøen), Tobias Hemdorff (Kaløvig Bådelaug), Ida Marie Baad (Århus Sejlklub) og Marie Thusgaard Olsen (Århus Sejlklub) er de fire unge danske sejlere, som i perioden 2013 til 2016 vil være tilknyttet en ny talentordning der giver unge atleter det bedst mulige betingelser for, at udvikle sig til internationalt topniveau i en af de olympiske discipliner.
 
"Det her er først og fremmest en cadeau til de pågældende sejlere og til en række danske sejlklubber, Talentcentre og Kraftcentre som gør et stort arbejde for vores unge sejlere. Det er meget positivt, at vi kan nå et kompetenceniveau og resultatniveau med så mange unge sejlere, at Team Danmark er klar til at have dem alle med i det nye og meget ambitiøse talentprogram," siger Jan Christiansen, talentudvikler i Dansk Sejlunion til sejlsport.dk.

De fire sejlere er:

49er FX - Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen
49er FX - Katja Salskov (sejler sammen med Jena Mai Hansen)
49er - Tobias Hemdorff (sejler sammen med Søren Kristensen
 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader