Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Verdensmestrene Claus Høj Jensen, Frederik Dahl Hansen og Karl Kristensen. Foto: Anja Dahl

VM i H-båd - en kæmpe succes for Udkantsdanmark

Sejlerne udtalte at de aldrig har deltaget i verdensmesterskab på højde med det Thisted Sejlklub og Amtoft Lystbådelaug leverede. Et VM som Claus Høj Jensen vandt. Se relive.

Af Ricky Hansen |

Det lyder måske som frase, når man har haft nogle gode dage til et stævne, men det her VM i H-båd var over alt forventning.

Alle lokale ildsjæle og forretninger har været på stikkerne og gjort mere end et fantastisk arbejde. Dejligt at se en hel by som støtter og hjælper hinanden, - også rørende flot at se hele byen pyntet på gader og stræder med dannebrogs flag.

Når bådene har været på vandet har der været stor tilskuertilslutning på havnen, hvor folk har fulgt bådene på storskærme med kommentatorer, som har gjort sejlsporten interessant.

Der var stående klapsalver på kajen til den lokale Poul Jensen som kæmpede mod hårde odds i en ældre Elvstrøm H-båd, og alligevel lavede flotte placeringer som to 13 pladser. Se resultatlisten

Som sejlere har vi også oplevet området som et anbefalelsesværdigt område. Thisted Breding giver super forhold for sejlads og havnen er topmoderne med en rigtig hyggelig inderhavn med bøf- og fiskerestaurant.  Thy styrer for vildt.

Claus Høj Jensen tog guldet

Claus Høj Jensen er ny verdensmester i H båd, hvilket er 3 gang at Høj Jensen holdet tager titlen.

Titlen kom ikke af sig selv, da en fem seks besætninger kunne tage titlen. Claus Høj Jensen sejlede flot den sidste dag med 1 og to 3 pladser.

Både Steffen Stegger og Morten Nielsen havde en rigtig dårlig dag på havet den sidste dag. De kunne begge have fået det hele.

I første sejlads på sidste dagen lå de flot til med en fjerde og tredje plads lige efter hinanden, men i stævnets to sidste sejladser knækkede filmen for begge besætninger og chancen for guldmedaljer for begge hold var væk.

Morten Nielsen førte VM - men faldt igennem

Steffen Stegger holdt dog fast i bronzen og var rigtig glade for dem. Morten Nielsen og besætning var ikke jublende lykkelige for sjettepladsen som gjorde lidt ondt eftersom de førte VM på et tidspunkt.

Hverken Steffen Steggers eller Morten Nielsens hold havde igår nogle ”gode” forklaringer på, hvorfor de endte nede i feltet.

Der var intet som fungerede og de ramte ikke vindspringene rigtigt, og samtidtigt blev de klemt i feltet og kunne ikke placere sig som de gerne ville.

Det er egentlig ret menneskeligt, at verdensmestre kan have det som os andre.

Svensk topsejler: Andres uheld ikke at foragte

Svenske Henrik Edman fik sølvmedajlerne og andres uheld er jo ikke at foragte.

Edman sejlede lige stabilt alle dage og følte egentlig, at han var ude af medajle kampen på sidste dagen, men da nerverne måske spillede konkurenterne et puds, så faldt alt i hak for svenskerne.

Succes i Thisted. De fik dog ikke lokal vinder, der måtte nøjes med en 5. plads. Foto: Ricky Hansen

Motor
content-loader
content-loader
content-loader