Gå til hoved-indhold
Aftenstemning i Københavns havn, uden fartsyndere. Foto: visitdenmark.dkHavne
Aftenstemning i Københavns havn, uden fartsyndere. Foto: visitdenmark.dk

Vanvidssejlads i Københavns Havn

Med sommerens komme, er det også blevet højsæson for fartsyndere i Københavns havn. Førere af vandscootere, speedbåde og jetski ser stort på fartgrænserne.

Af katrine Bertelsen |

Ingen kan vide sig sikre når jetski, vandscootere og speedbåde gang på gang overtræder fartgrænserne i Københavns Havn. Sommeren har meldt sin ankomst, og Københavns Havn hærges atter af hensynsløshed og lovløs sejlads. Det skriver politiken.dk

- Vi ser markant flere fartsyndere i havnen end tidligere. De blæser på fartgrænserne og gør livet surt for alle dem, der bruger havnen til rekreative formål, siger havnefoged i Københavns Havn, Morten Johansen, til politiken.dk.

I Københavns Havn er hastighedsgrænsen i hovedløbet 6 knob, mens den i kanalerne og i sideløbene er 4 knob. Men mange ser tilsyneladende stort på hastighedsgrænserne.

Sidst Københavns politi udskrev bøder var for 14 dage siden, hvor der blev delt seks bøder ud. Siden midten af maj, hvor politiet indledte deres sæsonpatruljering, har de haft 11 hastighedssager i alt. Politiet kan grundet travlhed ikke være på havnen i alle døgnets 24 timer, da der ikke er noget fast havnepoliti.

- Tag billeder, optag video og ring til politiet, så snart man ser noget eller selv udsættes for fare, lyder opfordringen fra havnefogeden i Københavns Havn.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader