Gå til hoved-indhold
Essex Girl  har kun 60 sømil tilbage og Vild Luksus på billedet, der fører deres har kun 95Kapsejlads
Essex Girl har kun 60 sømil tilbage og Vild Luksus på billedet, der fører deres har kun 95

Kerteminde-båd henter ind på større Essex Girl i ARC

René Ipsen og gaster på First 40.7er Vild Luksus sejlede forleden 17,5 knob med spiler i store bølger. De fører deres løb og nærmer sig en større dansk båd. Fynboer har 95 sømil til målstreg i Caribien.

Af Troels Lykke |

En lille rapport her ude fra Atlanten øst for Saint Lucia. Vi har i de sidste to døgn tilbagelagt store distancer, hhv. 203 sømil og 213 sømil, skriver René Ipsen, der sejler i ARC fra Gran Canaria til St. Lucia i Caribien.

I dette døgn regner vi med at nå 228 sømil, vi logger konstant mellem 9 og 15 sømil.

I nat nåede vi op på 17,5 knob, lidt vildt, når det er stort set bælgmørkt. I dag ramte vi lidt højere, men valgte så at smide spileren da vinden steg til godt 15 m/sek.

Bølgerne er enorme, så vi har fået nogle surferture ingen af os har prøvet før. Vi fører vore løb kæmpestort, så fokuserer nu på at forsøge at komme før Essex Girl i mål, hvilket vil være utroligt!

De lå dog kun 30 sømil foran os kl 12 i dag, og vi holder spiler oppe dag og nat. Det bliver dejligt at komme i havn i Saint Lucia, trods alt længe siden vi startede i Las Palmas.

Hvis vi kan holde farten, så vil en ETA være ca kl. 20 imorgen UTC. Alt på båden har holdt.

KH fra Vild Luksus

Nic, Peder, Aage, Kim og René

Her ligger bådene

Motor
content-loader
content-loader
content-loader