Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
To danske vikinger Julius Alexander Harttung og Mathias Lehm Sletten udtaler sig i sand America's Cup stil og selvfølgelig på engelsk.

Danske vikinger kaster op i grindertest i San Francisco

Seks unge sejlere på Danish Youth Vikings-holdet har prøvet AC 45eren, men først skulle de igennem sikkerhed og grindertest på Oracle Racing Pier 80 Base. Grindertest var hård ved flere.

Af Troels Lykke |

Mads Groth fra Danish Youth Viking fortæller på sin facebook-profil, før udtagelserne starter for unge i America's Cup:

Så kom dagen hvor AC45eren skulle afprøves. NØØØØJ. JEG VIL HAVE DEN MED HJEM! Glem alt om kølbåde og gamle konstruktioner, det her sparker røv.

Vi var første hold på båden om formiddagen. Det betød meget svag vind, ca, 2-3 m/sek . 12 knob på kryds og mere ned ad bakke.

Vi ser frem til eftermiddagsturen i morgen, da der her i San Francisco først rigtigt kommer vind hen på eftermiddagen, ca. 7-8 m/sek.

Fyn rundt på under 10 timer

I eftermiddags var vi i gummibåden og fulgte Sydafrika, de gav SÅ meget gas! 300 hk gummibåd lagde håndtaget HELT i bund og var ikke helt så hurtigt i accelerationen som AC45!

Den gik vel 25-30 knob på en halvvind, fuld kontrol, ingen panik på første dagen! Overdynget af "støv vand" Hvis den sejlede en tur om Fyn var de nuværende 10 timer barberet godt ned ;), skriver Mads Groth.

Tidsplan

Udtagelsesserien sejles 9. - 15. februar i San Francisco, USA.

Efter udtagelseseventen i februar udtager Roman Hagara og Hans-Peter Steinacher fra Red Bull Extreme Sailing Team, og regattadirektør for AC Iain Murray de 4-7 bedste teams, som får lov til at leje en båd til Youth Americas Cup.

Derfra hedder det træning i massevis herhjemme, både styrke- og sejltræning i lignende både.

Selve stævnet sejles fra 1.- 4. september 2013.

Holdets budget for hele kampagnen frem mod Youth Americas Cup ligger på cirka 1 million danske kroner som dækker alt fra leje af båd, betaling af trænere, transport samt deltagelse i begge events.

Fra venstre: Mads Groth, Julius Alexander Harttung, Nicolaj Bjørnholt Christensen, Mathias Lehm Sletten og Daniel Bjørnholt Christensen er her på ORACLE Racing Pier 80 Base. Det sjette holdmedlem Søren Wiegand Kristensen tog billedet.

Danskere øver sig på en AC 45 i San Francico.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader