Ny Cph. Maritim Festival i Lokomotivværkstedet til februar
Småbåde og udstyr er på ny københavnermesse . - Det er vigtigt, at branchen står sammen om at udfylde tomrummet, som Både i Bella efterlader, siger Danboats formand, Jan Hansen.
"Vi har nu været i gang med stand-bookningerne i to uger, og vi er allerede oppe på 40 tilmelde udstillere," det fortæller Jesper Åndal, der med Copenhagen Exhibition, står bag udstillingen Cph. Maritim Festival i Lokomotivværkstedet i København SV, lige overfor Fisketorvet.
Udstillingschef, Knut Iversen:
”Det har været en utrolig positiv oplevelse at komme ud til de maritime firmaer. Vi har på kun to uger fået 40 firmaer med, så vi kan allerede på nuværende tidspunkt sige, at Cph. Maritim Festival kommer godt fra start i februar måned. Jeg tror, det er realistisk, at vi fordobler antallet af udstillere – og så vil vi være i en situation, hvor vi fylder Lokomotivværkstedets 10.000 m2 godt op, og dermed kan vi sikre at publikum får en god oplevelse.”
Brancheforeningen Danboat bakker op
”Som formand for Danboat er jeg glad for høre, at der foreløbig har været god opbakning til Cph. Maritim Festival både blandt medlemmerne og ikke medlemmerne. Jeg synes, det er vigtigt, at branchen står sammen om at udfylde det tomrum, som Både i Bella efterlader. Samtidig synes jeg det er vigtigt, at vi får markedsført Cph. Maritim Festival som en event for maritimt udstyr og småbåde, så publikum forstår hvad det går ud på. I sagens natur deltager Quantum også,” siger Jan Hansen, der udover at være formand for Danboat også driver Quantum Sails i Danmark.
Øvrige udstillere kommenterer den nye udstilling:
”Bogklubben Sejlerklubben får rigtig mange nye medlemmer på bådmesserne, og derfor er vi glade for, at der nu er taget initiativ til en ny maritim messe, som kan udfylde det tomrum som Både i Bella efterlader. Derfor er vi på plads i Lokomotivværkstedet, når messen får sin premiere i slutningen af februar måned," Siger Direktør Lene Bang, Sejlerklubben ApS
”New ShipShape har sagt ja tak til at deltage på den nye maritime messe. Vi har helt klar brug for en samlet messe som kan kickstarte sæsonens salg, og derfor deltager vi med en stor stand," siger indehaver Martin Rasmussen, New ShipShape A/S
”Vi har valgt at deltage på Cph. Maritim Festival i Lokomotiv-værkstedet med nogle større stande. Vi mener, der er behov for en samlet branche-event i Københavnsområdet i 2014, så vi sammen kan vise det maritime publikum, hvad vi har at tilbyde. Fordelen ved et samlet event er da også, at vi undgår en masse events, hvor vi alle skal sprede vores ressourcer, hvilket jeg ikke mener tjener nogens interesser," siger salgschef Peter Helleskov, Palby Marine A/S
"Garmin bakker naturligvis op omkring det nye initiativ med at etablere en maritim messe i samarbejde med Danboat. Vi har brug for at møde det maritimepublikum fra Øresunds-regionen sammen med de øvrige spillere fra branchen. Og derfor glæder vi os til at vise alle vores nyheder i februar, når messen åbner i Lokomotivværkstedet, " siger Christian Peetz, ansvarlig for Garmins marine-produkter.
Foreløbige udstillere, der har reserveret en stand:
Bådmagasinet ApS, Dometic, Garmin DK, Jet-Trade, Korsør Propeller, New ShipShape, Nordsabb, North Sails, Palby Marine Proshop, Palby Marine, Pro-Safe Reflection, Quantum Sail Design, RENSKIB, Trendmark/Sebaco, Vetus, Raymarine Danmark, Side-Power, Yacht Service, Kap-Horn, Tima Products, Sejlerklubben, B-on C, Boatkits.dk, Dancon, Fiskekortet.dk, HF Marine, Tempo Trading, Sail Support , Outdoor-Companiet og Neil Pryde Sails.